Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kæmpe Windows-opdatering i næste måned - nu får vi VR på pc'en

Windows 10 Fall Creators Update bliver rullet ud fra den 17. oktober med bl.a. nyheden om Windows Mixed Reality, der rykker den virtuelle verden hjem til Windows 10-brugerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Microsoft frigiver den 17. oktober den nyeste opdatering til Windows 10, som giver brugerne nye kreative værktøjer ved hånden og øger sikkerheden i styresystemet.

Windows 10 Fall Creators Update er en gratis opdatering til alle Windows 10-brugere, og én af de største nyheder er Windows Mixed Reality. Gennem Windows 10 og de nye Mixed Reality-headsets udviklet af Lenovo, Acer, HP, Dell og Asus bliver det muligt at prøve kræfter med holografisk computing hjemmefra dagligstuen.

Her følger en oversigt over de vigtigste nyheder i Windows 10 Fall Creators Update.

Windows Mixed Reality

Alle Windows 10-brugere får nu mulighed for spændende Mixed Reality-oplevelser med introduktionen af Windows Mixed Reality. Integrationen af den fysiske og digitale verden bliver en fast del af Windows-platformen fremover, og i samarbejde med Acer, ASUS, Dell, HP og Lenovo kan den nye feature opleves gennem en række af nye headsets. Læs om Lenovos nye virtual reality headset her.

Windows Mixed Reality. Windows Mixed Reality åbner op for VR og AR på pc'en.

Windows Mixed Reality kan også benyttes uden headset gennem Mixed Reality Viewer, hvor du fra din pc kan se og arbejde med 3D-objekter i det nye Paint 3D.

Læs mere om Windows Mixed Reality her.

Tegn ved hjælp af kunstig intelligens

Nye forbedringer til Windows Inking giver dig nu mulighed for at skrive direkte i PDF-filer. Det gør det nemmere og hurtigere at kommentere og dele filer med andre. Derudover benytter featuren Smart Ink kunstig intelligens til at hjælpe dig med fx at tegne og samle forskellige streger i et strømlinet udtryk.

Nye sikkerhedsopdateringer

Fall Creators Update bringer også sikkerhedsforbedringer til Windows 10. Ved hjælp af cloud intelligence beskytter Windows Defender nu endnu bedre mod ransomware, og Windows 10 S, der blev introduceret i maj sidste år, er designet specielt med henblik på både enkelthed og sikkerhed.

Eye Control til synshæmmede med ALS

Gennem den nye feature Eye Control bliver Windows 10 lettere at anvende og mere tilgængelig for synshæmmede med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS), som er en progressiv neurodegenerativ sygdom, der påvirker hjernens evne til at kontrollere kroppens muskler.

Eye Control implementerer øjensporingsteknologi, som lader brugerne skrive og betjene en mus ved hjælp af deres øjne. Læs mere om projektet her.

 




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere