Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu får børnene deres helt egen danske bogtjeneste

Når app’en Fairytell går i luften d. 1. september, bliver det med mere end 500 kendte og klassiske titler for aldersgruppen 0-10 år. Prisen er overkommelig og tjenesten virker både på smartphone og tablet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Børn elsker gode bøger og elektroniske medier. Det gav Henriette Høj Gharib ideen til at skabe et digitalt og eventyrligt univers for børn, hvor de trygt kan gå på opdagelse blandt alle deres yndlingsbøger.

”Vi voksne er relativ tro mod opfattelsen af, hvad en bog er. Sådan har børn det ikke i dag. Den gode historie kan ses, læses eller lyttes til”, fortæller Henriette Høj Gharib. ”Der er en masse forskning, der understøtter, at desto tidligere børn får interesse for læsning, desto bedre klarer de sig”.

[irp]

Pippi Langstrømpe, Rasmus Klump, Alfons Åberg og Mimbo Jimbo er blandt de mange populære figurer, som bliver tilgængelige hos Fairytell. Børn kan opleve bøgerne via både lyd og tekst, og kan dermed også få støtte til at lære at læse. Fairytell vil også tilbyde kendte børnebøger, som ikke har kunnet opleves digitalt før. Hele kataloget bliver sammensat efter børnenes behov, lyst og adfærd.

Danmarks største forlag byder Fairytell velkommen

”Vi er meget glade for, at en spiller som Fairytell har meldt sin ankomst. Vi vil meget gerne høste erfaringer med netop denne målgruppe. Vi er desuden nysgerrige over for, hvordan børnene vil anvende en så skræddersyet løsning, og er derfor meget positive overfor samarbejdet, fortæller Jeppe Mossin, digital salgschef fra Gyldendal.

Fairytell vil nå den brede masse

En af ambitionerne med Fairytell er, at flere børn lettere og billigere får adgang til de gode bøger. Fairytell har indgået samarbejde med de største børnebogsforlag og partnere, som selv driver salg mod børnefamilierne - herunder TOP-TOY: ”Vi ser en unik mulighed for at tilbyde noget mere digitalt til børnefamilierne hos BR. Vi har rigtig store forventninger til modtagelsen, og glæder os til at blive del af fremtidens bogoplevelse for børn.”, siger Kirsten Hjalmsrud, Produktchef hos TOP-TOY.

Gå på opdagelse og lad eventyret begynde

Fairytell er bygget op i et sjovt og eventyrligt univers, hvor barnet trygt kan gå op opdagelse i Fairytell-træets krone. Enten alene eller sammen med en forælder. ”Vi arbejder hele tiden på, at gøre universet sjovt for barnet. Vores eventyrtræ står i en skov med fuglekvidder, og kvækkende frøer. I træets krone og omgivelser, guider billeder barnet ind til bøgerne. Undervejs bliver børnene mødt af små animationer og lyde, der giver lyst til at udforske bøgerne nærmere.”

Den nye danske virksomhed Fairytell, som står bag app’en af samme navn, er stiftet af Henriette Høj Gharib, tidligere kommerciel direktør hos Nordisk Film, og Lars Peter Ilsø Larsen, stifter af bl.a. DukaPC. Begge er passionerede omkring elektroniske medier og de muligheder, der er for børn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere