Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Super Nintendo'en er tilbage

Den legendariske konsol genopstår i form af Nintendo Classic Mini: Super Nintendo Entertainment System, som giver dig en lang række af de klassiske Nintendo-spil fra 90'erne i en lille retroboks.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Succes'en var overvældende, da Nintendo sidste år lancerede Nintendo Classic Mini, en genfødsel af den klassiske NES-konsol fra firserne, fyldt med legandarisk spiltitler som Donkey Kong, Super Mario og Zelda. Så overvældende, at det faktisk var de færreste, der fik mulighed for at købe den. Allerede inden den nærmest nåede at ramme butikshylderne, var den nemlig udsolgt. I den hele den ret korte periode den var i produktion, var den stort set umulig at opdrive. Ærgerligt, for det var en rigtig vellykket lille boks, Nintendo havde skabt. Læs vores anmeldelse af Nintendo Classic Mini her.

Klassisk design

Nu kommer der imidlertid en ny chance for at få stillet sulten efter retrospil fuld af den uskyld, der stadig herskede i spilverdenen dengang i starten af 90'erne, da Super Nintendo oprindeligt så dagens lys. For Nintendo har netop annonceret af Nintendo Classic Mini: Super Nintendo Entertainment System. En minikonsol, der ligesom Nintendo Classic Mini fra sidste år, giver os en pakke af de gode gamle spil. Konsollen er skabt i det oprindelige design, men lidt mindre og uden kassette-indgang. Alle spil er præinstalleret på konsollen. Der kan dermed ikke udskiftes spil og du kan ikke bruge de gamle kassetter, hvis du skulle være så heldig at have nogle liggende.

Nintendo Classic Mini: Super Nintendo Entertainment System sættes til tv'et med HDMI-kabel og får strøm via en almindelig USB-oplader, ligesom en smartphone. Der medfølger to Super NES Classic Controllers, så du kan kaste sig ud i multiplayer-spil med det samme.

Et helt nyt spil - fra dengang

Konsollen rummer ikke bare de klassiske spil. For første gang kan spillere nu underholde sig med det intergalaktiske eventyr Star Fox 2 (efterfølgeren til det originale Star Fox, kaldet Starwing ved den europæiske release), som blev udviklet i Super Nintendo-tiden, men aldrig udgivet. Selv for superfans, som måske har spillet alle titler flere gange, vil inklusionen af Starfox 2 byde på noget helt nyt – dog skal alle bevise sine evner ved at gennemføre første niveau af Star Fox, inden der kan låses op for Starfox 2.

De 21 titler i konsollen er:

• Contra III: The Alien Wars™Donkey Kong Country™
• EarthBound™
• Final Fantasy III
• F-ZERO™
• Kirby™ Super Star
• Kirby’s Dream Course™
• The Legend of Zelda™: A Link to the Past™
• Mega Man® X
• Secret of Mana
• Star Fox™
• Star Fox™ 2
• Street Fighter® II Turbo: Hyper Fighting
• Super Castlevania IV™
• Super Ghouls ’n Ghosts®
• Super Mario Kart™
• Super Mario RPG: Legend of the Seven Stars™
• Super Mario World™
• Super Metroid™
• Super Punch-Out!!™
• Yoshi’s Island™

Alle disse titler kan uden tvivl betragtes som klassikere og måske særligt titler som Secret of Mana, Final Fantasy III, EarthBound og Super Mario RPG: Legend of the Seven Stars, der er massive RPG-spil med timevis af underholdning. Eksempler på titler med multiplayerfunktion er Street Fighter II Turbo: Hyper Fighting, Super Mario Kart, Contra III: The Alien Wars™og Secret of Mana.

Nintendo Classic Mini: Super Nintendo Entertainment System kommer på markedet herhjemme d. 29. september. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort, men i USA vil konsollen koste 80 dollars, så vi kan forvente at skulle betale omkring 700 kroner for den her i landet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere