Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Der går sjældent særlig længe, før priserne på gadgets begynder falde, efter de er kommet på markedet. Så hvis du har lidt tålmodighed og kan vente nogle måneder, er der ofte rigtig gode penge at spare. Vi tjekket markedet, og fundet de største prisfald på gode gadgets, som har fået flotte anmeldelser hos Alt om Datat og Datatid.
Lækker tablet
En tablet er god at have med på ferie, så man hurtigt kan tjekke op på seværdigheder og restauranter samt nyde underholdning på hotelværelset. Asus Zenpad 3S 10 er lækkert designet, har glimrende skærm, fin ydelse og alle de funktioner man forventer. Den fik en flot anbefaling i Datatids test - læs anmeldelsen af Asus Zenpad 3S 10 her.
Prisen var 2.744 kroner, da den kom på markedet, men der er mange penge at spare på den nu - se prisen på Asus Zenpad 3S 10 her.
Hold øje med hjemmet
Skal du afsted på ferie til sommer og er bekymret for at få ubudne gæster i hjemmet, mens du er væk, kan du gardere dig med et trådløst overvågningskamera. Så kan du holde øje med boligen via din smartphone, selvom du sidder på den anden side af kloden. Det lille Y-Cam Evo kan placeres diskret hvor som helst, er nemt at bruge og i det hele taget rigtig velfungerende. Alt om DATA var begejstrede for kameraet - læs anmeldelsen af Y-Cam Evo her.
Det kostede 1.499 kroner ved lancering, men prisen er faldet en del nu - se prisen på Y-Cam Evo her.
Moderne clockradio
Savner du en god lille DAB-radio til soveværelset, så er Pure Elan E3 måske den helt rette. Den fylder ikke meget, men lyder fint og har snooze-knap og andre funktioner, der gør, at den fungerer som en klassisk clock-radio. Datatids syntes godt om den - læs anmeldelsen af Pure Elan E3 her.
Radioen kom på markedet med en pris på 999 kroner, men du kan spare flere hundrede kroner på den nu - se prisen på Pure Elan E3 her.
Bryg kaffe med mobilen
Ville det ikke være rart, hvis kaffen stod klar til dig, så snart du stod ud af sengen om morgen? Det kan den faktisk, hvis du ejer Smarter Coffee. Her er nemlig tale om en internet-opkoblet kaffemaskine, der kan programmeres via din smartphone, og indstilles til at starte brygningen lige når du ønsker det. Den vandt Datatids test af smarte kaffemaskiner - læs testen af Smarter Coffee og de andre to kaffemaskiner her.
Prisen var oprindeligt 1.999 kroner, men den er faldet til næsten det halve nu - se prisen på Smarter Coffee her.
Stor lyd til tv'et
Det er højsæson for gode serier, og den kommende tid byder på et væld af store sports- og filmoplevelser. Med Sony HT-NTS får du fremragende lyd på dit tv, så er du helt med inde i handlingen, uanset hvad der sker på skærmen. Datatid gav Sonys soundbar en stor anbefaling - læs anmeldelsen af Sony HT-NTS her.
Du måtte slippe 6.600 kroner for den, da den kom på markedet, men den kan fås betydeligt billigere nu - se prisen på Sony HT-NTS her.