Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor buet skærm til billige penge

Kurver behøver ikke koste kassen. Philips er klar med en ny 32-tommer skærm i buet design og med bredt farvespektre til en rigtig fornuftig pris.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med 32 tommer er den nye 328E8QJAB5 stor nok til at give brugeren en fornemmelse af god plads, uanset hvilken aktivitet der udføres. Den kurvede form gør, at skærmen omslutter brugerens synsfelt, hvilket kan hjælpe på koncentrationsevnen og skabe et bedre fokus på de hurtige opgaver.

Den nye skærm er designet til at give brugerne god visningskvalitet til en række af aktiviteter – alt fra rutineopgaver, såsom at maile venner eller tjekke de sociale medier, til aktiviteter hvor visningskvaliteten gør en stor forskel, for eksempel når man ser favoritserien på nettet, eller redigerer videoer inden man poster dem online.

Med fuld HD-opløsning (1920 x 1080 pixels), 16:9 format og avanceret vertical alignment, vil brugerne kunne nyde skarpe billeder under enhver aktivitet. Den seneste Ultra Wide-Color teknologi gør det muligt for den 32-tommer store skærm at tilbyde en bred farveskala på 103% på NTSC-skalaen og 126% sRGB (CIE 1931), hvilket gør kvaliteten, farvepræcisionen og reproduktionen endnu bedre og skaber en endnu mere virkelighedsnær visningsoplevelse. Med den innovative Adaptive Sync teknologi, er skærmen sat op til at håndtere hurtige bevægelser og giver en jævn visning uden hakken, forvridninger eller slør ved hurtige bevægelse.

Smartere visning

Med en skærm der er udstyret med så mange funktioner som denne, er der ikke nogen “one-size-fits-all” tilgang til indstillingerne. Ligesom andre modeller i E-line serien, har 328E8QJAB5 imponerende features og et imponerende udvalg af teknologier, der kan fine-tunes til forskellige opgaver.

SmartContrast analyserer indholdet på skærmen og justerer automatisk farver og lysintensiteten for at forbedre visningsoplevelsen. Når der spilles spil, vil de fleste brugere sætte pris på SmartImage Game mode, der med et udvalg af indstillinger kan optimere mørke temaer, responstider og fremhævning. Den indbyggede flicker-free teknologi er udviklet for at minimere potentiel øjenirritation, med en løsning der regulerer lysstyrken og reducerer flimmer for en mere behagelig visning.

Herudover, tager skærmen også hånd om lyden og har to integrerede stereohøjtalere til skarp lydgengivelse.

Den nye Philips 328E8QJAB5 E-line skærm har en vejledende pris på 2.449 kroner, og er tilgængelig i butikkerne fra slutningen af maj.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere