Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vi får stress over forsinkelser på nettet

Selv en forsinkelse på to sekunder ved upload af en selfie til Facebook var nok til at skabe stress blandt de smartphone-brugere, der deltog i nyligt afsluttet undersøgelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I en undersøgelse afsluttet i denne uge har Ericsson og tyske Vodafone benyttet neurovidenskab til at forstå, hvad brugere af mobilt bredbånd mener om netværk med dårlig ydeevne. Der blev benyttet elektroencefalografi-udstyr (EEG) til at måle hjerneaktiviteten hos de 150 abonnenter, som havde meldt sig frivilligt til projektet, der foregik i Düsseldorf, Tyskland.

Resultatet viste, at selv små forsinkelser og forstyrrelser hæver stressniveauet hos brugeren, og det har en negativt indflydelse på brugernes loyalitet og syn på operatørernes brand.

Første undersøgelse

De abonnenter, som deltog i undersøgelsen, skulle gennemføre 13 specifikke opgaver på 10 minutter ved brug af en smartphone, hvor forbindelsen blev forringet. Opgaverne inkluderede typiske handlinger fx browsing, streaming og upload af selfies. Udover EEG-udstyret blev der benyttet eye-trackingudstyr og pulsmålere til at overvåge brugernes fokusering og hjerterytme.

Vodafone og Ericsson er de første i verden til at bruge sådanne metoder til at undersøge forbrugeres reaktioner og følelser i forbindelse med forsinkelser på bredbånd.

Selv et sekund har betydning

Guido Weißbrich, Director Network Performance hos Vodafone, siger: “Undersøgelsen viser, hvor hurtigt smartphone-brugere bliver utilfredse, når et bredbåndsnetværk ikke yder optimalt. En simpel forsinkelse på et sekund, når man downloader eller uploader indhold, har en betydelig negativ indflydelse på brugeroplevelsen, så streaming-services skal gøre alt for at undgå længerevarende forsinkelser, eller at indholdet fryser.”

For at undersøge, hvordan brugernes loyalitet og syn på operatørens brand blev påvirket, så blev undersøgelsen afsluttet med et spørgeskema, som abonnenterne udfyldte før og efter, de havde udført opgaverne.

Værdifuld data

Bradley Mead, Head of Managed Services and Network Design and Optimization at Business Unit Network Services hos Ericsson, siger: “Det er essentielt for operatørerne at forstå, hvordan brugerne opfatter de services, som de tilbyder, og hvordan det faktisk påvirker deres dagligdagsliv. Nu har vi værdifuld data, som kan bruges til at optimere og designe netværk, der kan maksimere brugeroplevelsen af populære applikationer.”

Resultaterne fra undersøgelsen har fået Ericsson til at tilføje “Ericsson Neurometric Analysis” til deres “App experience optimization portfolio”. Dette nye tilbud (eller værktøj) bliver tilgængeligt for operatører i hele verden. Læs mere om Ericsson Neurometric Analysis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere