IBM-partnertræf uden grænser

IBM har netop afholdt sin stort anlagte internationale partnerkonference i Las Vegas, USA. 5.000 partnere fra hele verden og 500 alene fra Europa var samlet i tre dage.

5.000 IBM partnere fra hele verden har netop været samlet i Las Vegas, USA, for at høre nærmere om verdens største it-virksomheds udspil til ny strategi.

Sidste år var temaet ?On Demand? ? løsninger, der kan sælges som gas og elektricitet, og i år er temaet udvidet til også at overskride grænser: ?Without Boundaries?.

I sin åbningstale lagde IBM?s øverste partnerchef, Donn Atkins, vægt på partnernes betydning for koncernens vækst.

? I har gjort det fantastisk i 2004 og overskredet alle vores forventninger til salg gennem partnere, og jeg er sikker på, at I også i 2005 vil overraske os alle, sagde han, da syv violinister var færdige med at file løs i bedste hippierock-stil.

Efter IBM er stoppet med salg af egen software og nu også har solgt sin pc-division til kinesiske Lenovo, er salget gennem partnere blevet altafgørende for IBM.

Atkins understregede da også igen og igen IBM?s trofasthed over for partnerne, der ikke mindst skal sikre IBM et fodfæste i markedet for små og mellemstore virksomheder.

I 2004 kom 184 milliarder kroner fra salg gennem partnere, kunne Donn Atkins oplyse, hvilket er godt 17 milliarder kroner mere end året før.

Blandt de godt 500 partnere fra Europa finder man Maconomy.

? Vi er her først og fremmest for at komme tættere på IBM, og så håber vi at kunne få kontakter til de lokale landechefer, der kan sættes os i forbindelse med mulige partnere i de lande, vi ikke står så godt i, siger salgschef i Maconomy Mads Skalbo.

Netop samarbejdet med partnere på tværs af lande og sektorer er ifølge Donn Atkins helt afgørende for fremtidig vækst. Efter hans opfattelse nytter det ikke noget at lade paranoiaen styre de forretningsmæssige beslutninger. I stedet bør partnerne være åbne over for de muligheder, som samarbejde kan skabe.

IBM?s salg af sin pc-division til kinesiske Lenovo blev også nævnt i forbindelse med åbningen af konferencen, og Donn Atkins og den kommende CEO for Lenovo, Steve Ward, lovede en umærkelig overgang.

? Vores mål er, at ingen vil mærke nogen forskel på, om det er IBM, der ejer pc-divisionen, eller om det er Lenovo. Alle former for levering og aftaler vil være de samme. Vi har blot fået betydeligt flere muligheder for vores pc-division, end vi ville have haft uden Lenovo, sagde Steve Ward.

Han vil overtage posten som CEO for Lenovo, samtidig med at hovedkvarteret flytter til New York, USA. Altsammen tegn på, at der er tætte foretningsmæssige bånd mellem IBM og Lenovo, også efter Lenovo har overtaget pc-divisionen.

? Lenovo siger, at de er villige til at investere i det her. De vil være verdens næststørste leverandør af pc?er, men i øjeblikket erkender de, at det er os, der har den største viden om det globale marked. Derfor vil IBM og Lenovo i mange år fremover arbejde sammen, ligesom der også er lavet omfattende aftaler om produkter og markedsføring, sagde Steve Ward.

Aftalen betyder blandt andet, at der i de næste fem år stadig vil stå IBM på de bærbare computere, som Lenovo producerer.

Partnerkonferencen blev også brugt til at sparke en række nye partnerinitiativer på banen.

Således har IBM besluttet at udvide sit Topseller Express-koncept til at omfatte en helt stribe af indgangsprodukter specielt rettet mod markedet for små og mellemstore virksomheder.

Ifølge Donn Atkins skal de ny muligheder sætte yderligere skub i løsningssalget over for de små og mellemstore virksomheder.
- Det skal være meget lettere at gøre forretning med IBM, og det bliver det, sagde han.


Læs historien fra fredagens avis i pdf-format (fylder 579 kb)

2. sektion Itbranchen side 5




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere