Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danmarks første YouTube-musikkanal går i luften

REPEAT er den første dansksprogede musikkanal siden Boogie og vil blandt andet indeholde interviews med topartister fra Danmark og resten af verden, eksklusive koncertoptagelser.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

REPEAT er den første dansksprogede musikkanal siden Boogie og vil blandt andet indeholde interviews med topartister fra Danmark og resten af verden samt eksklusive koncertoptagelser og meget andet

Siden musikprogrammet Boogie lukkede og slukkede i 2010, er mere og mere musik flyttet over på streamingtjenester. Faktisk er videoer med musik det mest sete indhold på YouTube, ikke mindst hos unge musikfans, som følger artister og dyrker hits i stor stil. Nu kommer så Danmarks første musikkanal på YouTube.

REPEAT er inspireret af følelsen af, at være så vild med noget, at man vil opleve det igen og igen. Folkene bag REPEAT håber da også, at særligt den unge generation vil have lyst til at se REPEAT igen og igen og har allieret sig med Splay Networks, som står for produktionen af indhold til den helt nye kanal. Splay Networks har millioner af brugere på verdensplan og stod i 2015 for Danmarks første YouTube-prisuddeling, Guldtuben. Adrian Langer, der er COO hos Splay Networks, siger:

”For seks år siden blev Boogie lagt i graven, men det var ikke på grund af manglende interesse for artister, hits og musiknyheder – det var fordi formatet ikke fuldte med medieudviklingen. Musikbrugere er mere end nogensinde online, hvor de finder og deler indhold. Vi ser, at der er en massiv interesse for at udforske eksklusivt indhold med artister, koncerter og nyheder. Derfor er det oplagt at lancere en moderne musikkanal, der følger brugernes adfærd og præmisser. Artisterne er ombord og med Splay Networks er brugerne garanteret spændende online indhold, som man forhåbentlig har lyst til at se igen og igen.”

Mattias Kolstrup, forsanger i Duné, siger følgende om REPEAT:

“Fedt at der endelig er kommet et musikprogram til unge igen! Et sted, hvor du kan opdage nyt musik og acts på en sjov og anderledes måde. Jeg glæder mig til at se, hvor det bærer hen!”

Åben overfor potentielle partnere

I første omgang bliver REPEAT drevet af få aktører, men målet er, at flere partnere vil se muligheden i at slutte sig til og udvikle REPEAT. Adrian Langer fra Splay Networks siger videre:

”Vi håber at REPEAT får mange fans. Vi har allerede en stærk partner i Universal og håber at potentielle partnere vil se muligheden for et stærkt samarbejde. REPEAT er en enestående mulighed for at gå i dialog med musikelskere, der ellers kan være svære at nå.”

OPLEV FØLGENDE TYPER AF INDHOLD PÅ REPEAT:

• Vlog Box: Værten Daniel Hoff og ugens kendte musikalsk gæstevlogger vlogger om musik, underholdning og gode historier fra REPEATs vlogging studie. Daniel Hoff har over 130.000 følgere på sociale medier med kanalen HOFFE-tv

• Vlog Box Extra: Vært Daniel Hoff møder ugens musikalske gæst til udfordringer og oplevelser.

• VIP: Værtinden Sus Wilkins giver dig all-access backstage til interviews, artisternes øvelokaler eller de hotteste koncerter.

• F*ck our FOMO: F*ck our FOMO: Rasmus Brohave er dine øjne og øre til koncerter og event, så du kan ‘fucke dit FOMO’ - det er som du var der selv (næsten). Rasmus Brohave har over 140.000 subscribers på YouTube.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere