Billigt bredbånd vil ødelægge konkurrencen

Lavere priser på bredbånd vil ødelægge den danske konkurrence på langt sigt, advarer en teleanalytiker. Advarslen kommer efter, at videnskabsminister Helge Sander (V) melder sig klar til at gribe ind over for de høje danske priser på bredbånd.

Danske forbrugere betaler dyrt for bredbåndsforbindelser til internettet, men lavere priser kan risikere at ødelægge konkurrencen på længere sigt.

Sådan lyder advarslen fra teleanalytiker John Strand, efter videnskabsminister Helge Sander (V) har meldt sig klar til at skride ind mod de danske bredbåndspriser.

- Hvis du laver regulering på slutbrugerpriserne, så smadrer du hele konkurrencen på bredbånd, siger han.

Han kritiserer de danske politikere for kun at tænke på forbrugerne, mens de glemmer telebranchen.

Analyse næsten klar

IT- og Telestyrelsen er i disse dage ved at lægge sidste hånd på en analyse, som ministeren modtager 23. marts.

Ministeren bestilte analysen sidste år, da flere undersøgelser havde vist, at Danmark var blandt de dyreste lande i Europa, når det kom til bredbånd.

Et af eksemplerne er Tele2, hvor en 2 Mbit-forbindelse ifølge DR koster 50 procent mere i Danmark end en Tele2-forbindelse i Sverige, der er fire gange hurtigere.

- Det er naturligvis ikke tilfredsstillende for forbrugerne. Derfor har jeg bedt IT- og Telestyrelsen om at udarbejde en analyse af hele bredbåndsmarkedet, så jeg har mulighed for at vurdere hvilke tiltag, der kan fremme en effektiv konkurrence mellem udbyderne, siger Helge Sander til Radioavisen.

Advarer mod lave priser

Her er problemet ifølge John Strand, at man skader konkurrencen på længere sigt, hvis analysen fører til et politisk krav om lavere slutbrugerpriser.

Mange selskaber arbejder for tiden på at skabe et alternativ til det kobbernet, som TDC ejer og i dag bruges til at levere ADSL til de fleste danskere.

Med lavere priser vil der gå længere tid, før eksempelvis energiselskaberne tjener deres milliardinvestering hjem, og det kan skræmme nogen fra at investere.

- Hvis målsætningen er lavere slutbrugerpriser, så er det en fordel for dem, der har investeret i infrastrukturen og kablerne, og en ulempe for dem, der skal ud at investere, fordi de får færre penge om måneden, siger John Strand.

Dødsstød til elselskaber

Han mener, at TDC kan spare sig fra lavere priser, mens konkurrenterne med få tusinde kunder ikke har den mulighed, når de står over for store anlægsinvesteringer.

- Det er dødsstødet til elselskaberne og deres planer. Alene det faktum, at der er politisk uro om, hvorvidt man vil pille ved slutbrugerpriserne, gør det svært for elselskaberne at finansiere deres planer. Hvem vil investere i et marked med politisk uro? spørger John Strand.

Over for Radioavisen kritiserer teleanalytiker Torben Rune IT- og Telestyrelsen for ikke at have gjort opmærksom på de høje danske bredbåndspriser tidligere.

John Strand bakker op om at kritisere styrelsen, hvis arbejde han kalder for en katastrofe, men længere rækker enigheden dog ikke.

Hvor John Strand mener, at myndighederne favoriserer TDC ved at sænke priserne, mener Torben Rune, at styrelsen indirekte støtter TDC ved at tillade de høje priser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere