Blodbad blandt Folketingets it-ordførere

Folketingets partier har benyttet valget til at rydde godt og grundigt ud i it-ordførerskaberne. Kun tre it-ordførere går igen fra tiden før valget, nemlig hos S, R og DF. Resten er udskiftet. SF er en af dem, der satser på "nyt" blod - nemlig afgående formand Holger K. Nielsen.

Der ruller hoveder blandt Folketingets it-ordførere efter valget.

Ikke mindre end fem ud af Folketingets syv partier har skiftet it-ordføreren ud efter valget. Dermed tegner det samme billede sig, som det var tilfældet ved det forrige Folketingsudvalg, hvor fire ud af 10 ordførere røg i svinget umiddelbart efter valget.

De eneste partier, der beholder deres it-ordfører fra tiden før valget, er Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Resten af partierne skifter deres it-ordfører ud.

Det glæder lektor Tom Bryder, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

? Jeg synes det er en rigtig god idé, at it-ordførerne bliver skiftet ud. På et område, der er inde i en så konstant og voldsom udvikling, er det helt enkelt nødvendigt hele tiden at have friske kræfter, siger han.

Nyt blod til V og K
Udskiftningerne gælder også i begge regeringspartierne, der skifter deres it-ordfører ud.

Hos Venstre skal Tina Nedergaard være partiets nye ordfører på uddannelsesområdet, og hun overlader it-stafetten til Torsten Schack Pedersen, der tidligere har siddet som formand for Venstres Ungdom og som tidligere har nævnt mærkesager som skat, udlændinge, uddannelse, regionalstof og Europa - men altså ikke it.

For Det Konservative Folkeparti er det nyvalgte Per Ørum Jørgensen, tidligere speaker for FC Midtjylland, der afløser Pia Christmas-Møller.

De andre

SF får en velkendt it-ordfører, nemlig afgående formand, Holger K. Nielsen, som fremover skal tegne partiet på it-området.

Det er noget af et spring for en politiker, der nok ikke springer mange i øjnene som it-ekspert. Holger K. Nielsen har da også tidligere fortalt til Computerworld Onlines "Værktøjskassen", at it for ham at betragte mest af alt er et nyttigt værktøj, som han håndterer til husbehov.

Hos Det Radikale Venstre fortsætter Morten Helveg Petersen sit arbejde fra før valget. Det samme gør sig gældende for Thomas Adelskov fra Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis Jørgen Dohrmann.

Enhedslisten har, lige som Det Konservative Folkeparti, valgt at satse på et nyvalgt Folketingsmedlem og har ladet Per Clausen følge i fodsporene på Pernille Rosenkrantz-Theil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere