Udstiller-svigt aflyser nordisk Comdex

Arrangørerne har aflyst årets nordiske udgave af it-messen Comdex på grund af for få udstillere kun få uger efter, at den blev flyttet fra Göteborg til Stockholm. Aflysningen kommer trods stor dansk interesse for at udstille på messen, hvor Henning Dyremose skulle være en af hovedtalerne.

Der bliver ingen nordisk version af it-messen af Comdex i år.

Messen skulle ellers have været afholdt i Stockholm fra den 5. til 7. april, men for få udstillere har fået arrangørerne til at droppe årets messe og i stedet satse på 2006.

- Vi havde bestyrelsesmøde i morges, og vi tror ikke, at vi kan levere en god udstilling, siger Kent-Thomas Vainikainen fra arrangøreren Exponova.

Problemet er for få udstillere. Messen havde kun fået tilsagn fra 50 til 60 udstillere, men havde brug for mindst 100 til 150, hvis den skulle blive succes.

Af samme grund blev messen for få uger siden flyttet fra Göteborg til Stockholm for at få flere store virksomheder som Hewlett-Packard, IBM og Ericsson til at vise interesse.

Aflysningen kommer paradoksalt nok på et tidspunkt, hvor den danske interesse har været meget stor.

Danmarks Handelskontor har for tredje år i træk arrangeret en dansk fællesstand, og her var fem tilmeldte, mens andre seks var meget interesserede.

- Bare de seneste to dage er der kommet tre virksomheder, som har vist stor interesse. Messen er aflyst på trods af rigtig god dansk interesse i forhold til, hvad vi har oplevet de foregående år, siger eksportstipendiat Lars Ingerslev.

Handelskontoret skyder årligt flere hundrede tusinde kroner i messen og har allerede gennemført en stor del af det forberedende arbejde til årets messe.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke bliver til noget, men det er dejligt med den interesse fra danske virksomheder, og det viser, at der igen er overskud til udadrettede markedsaktiviteter, mener Lars Ingerslev.

De fem tilmeldte danske it-virksomheder, som nu får tid til overs et par dage i april, er Synkron, Aggrit, JH Software, Targit og 3Dfacto.

TDC's koncernchef, Henning Dyremose, får også lidt ekstra tid tilovers, da han sammen med Teliasoneras koncernchef, Anders Igel, var blandt messens hovedtalere.

Den internationale Comdex i Las Vegas blev sidste år aflyst for første gang i 25 år.

Årets aflysning betyder dog ikke døden for Comdex i Norden. Arrangørerne vil forsøge at få en messe på benene næste år i april i Stockholm.

Den nordiske Comdex havde sidste år 15.000 besøgende og 228 udstillere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere