En af Kinas førende chip-producenter må inden længe vinke farvel til en tredjedel af sine medarbejdere.
Det er chip- og teknologivirksomheden Biren, som er specialiseret i at udvikle AI-, Cloud- og high-performance chips, som nu offentliggør sine planer for omfattende massefyringer.
Det skriver erhvervsmediet Taiwan News.
Meldingen kommer omtrent en uge efter, at den førende chip-producent taiwanske TSMC, indstillede leverancerne af særligt avancerede chips til det kinesiske selskab.
Ramt af amerikanske sanktioner
De manglende forsyninger til Biren er en direkte konsekvens af amerikanske sanktioner mod eksport af avancerede chip-teknologier til Kina, heriblandt processorer fremstillet med TSMC’s mest avancerede fremstillingsprocesser.
Ifølge hardware-mediet Toms Hardware betyder sanktionerne, at AI- og HPC-chips der kan udføre 100 petaflops udregninger eller 200 petaflops udregninger per 1200 kubikmeter regnecentral, målt efter henholdsvis FP64 eller FP32 målestokken.
I praksis betyder det, at nyere processorer fremstillet med nyere printprocesser såsom 12nm eller mindre, ikke længere må sælges til kinesiske virksomheder.
Det lyder, at TSMC ikke har modtaget de nødvendige oplysninger fra Biren angående selskabets produkter og deres performance-niveauer, hvorfor den taiwanske producent har indstillet leverancerne.
For Biren betyder det, at selskabets top-chip, BR100, ikke længere kan blive fremstillet hos den taiwanske megaproducent.
BR100-chippen har vist sig at være konkurrencedygtig med Nvidias A100 og H100 chips fra 2020 til udvalgte opgaver.
Biren BR100 og Nvidias A100 er begge fremstillet med TSMC’s 7nm litografi, mens H100 er printet med TSMC’s 4N-printteknologi.