ComputerViews: Det lød ellers besnærende, dengang Google løftede sløret for sin nu snart pensionerede spil-tjeneste, Stadia.
I stedet for at have en masse hardware i form af spil-konsoller stående i de enkelte hjem, ville tech-giganten bruge sine massive cloud-muskler til at levere spil-oplevelser via streaming.
Modellen var ellers prøvet før med svigtende held, men Google havde eller godt med teknologisk know-how fra både YouTube og Chromecast-streaming og sin Google Cloud – hvorfor selskabet kunne tilbyde tjenesten på nærmest enhver tænkelig enhed: Tv, Chromebooks, mobiltelefoner og tv-dongles.
Men efter tre års levetid lægges Stadia i graven inde på Googles kæmpemæssige kirkegård af kuldsejlede satsninger.
Og det er der særlige grunde til.
For lidt opbakning
Ambitionerne var ellers tårnhøje, og rent teknisk var Google på et andet niveau: Der blev leveret 4K-opløsninger, mens de andre levede i en "full hd-verden" – og her var ingen tidsbegrænsning på løjerne, modsat andre tjenester.
Men Googles spilsatsning på det tekniske niveau ikke har noget lige, ser det noget anderledes ud, når det gælder to afgørende parametre: Antal brugere og antal spiltitler på platformen.
Her har Google ikke selv oplyst nogle tal, men ifølge niche-mediet Allstadia, estimeres det, at Stadia tæller omkring to millioner aktive brugere i begyndelsen af 2022.
Til sammenligning kan Microsoft ifølge egne tal mønstre over 10 millioner aktive Xbox Cloud-brugere, mens Nvidias GeForce Now tjeneste her til sommer skulle have rundet de 20 millioner. Sonys PlayStation Plus ligger omkring de 47 millioner brugere for en tjeneste, hvor det dog kun er Premium-kunderne der får glæde af cloud-gaming.
Når det gælder om at tiltrække udviklere og spil til platformen, har Google også måtte se sig slået alle tre ovenstående spillere, som alle har haft tætte bånd til spiludviklere og udgivere.
Hvornår lærer Google det?
Google-succeser er der en del af, men for hver succesfuld tjeneste fra søge- og annoncegiganten er et væld af kuldsejlede projekter af varierende størrelser.
I perioden fra 2006 til 2021 er det blevet til 228 fiaskoer eller strandede tiltag, som netmediet Makeuseof noterer, hvilket rundt regnet svarer til 15 om året.
Med endnu en stor maveplasker på cv’et, skriver Google endnu et kapitel i den fortælling, som vil svække sin relation til omverden.
Børnedødelighed er alt for høj blandt selskabets satsninger udenfor kerneforretningen, den der skal sikre fremtidens vækst og en diversificering i en virksomhed hvor over 80 procent af omsætningen stammer fra annonceindtægter.
Forretningspartnere vil derfor også tænke sig om to gange inden de danner parløb med Google, som igen og igen viser sig at døje med at se ud over sine kerneforretning i søge-, annonce- og cloud-forretningerne.
I en verden hvor tech-giganter som Microsoft, Apple og Amazon konstant opdager og opfinder nye indtægtsstrømme fra brede forbrugerrettede services som streaming-tjenester, gaming-platforme og sundhedstjenester over til financielle services og avancerede cloud-tilbud.
Til den strenge regning kommer, at truslen om en global recession, har det med at sætte sig på markedsføringsbudgetterne, hvorfor Google nu synes at være klædt tyndt på til et eventuelt kommende uvejr.