(Rettet: Det er kun den gratis version af Outlook, der er tale om.)
Microsoft vil i den kommende tid begynde at teste annoncer i techgigantens app-butik Microsoft Store.
Det skriver mediet Winbuzzer.
Reklamerne vil komme til at minde om Google Play og Apples App Store.
Annoncerne vil så vidt muligt blive skræddersyet til den enkelte brugers profil baseret på søgninger og interesser.
Microsoft meddelte tilbage i foråret, at der ville blive åbnet for muligheden, og nu begynder det for alvor.
Det er kun udviklere, der har offentliggjort indhold i Microsoft Store, som kan sætte annoncer ind i app-butikken, så der vil ikke komme reklamer for andre typer af indhold end udviklernes produkter.
"En udvikler af en app, der laver musik, vil for eksempel være i stand til at oprette en annoncekampagne for at få deres app frem for et publikum, der kan lide musik eller kan lide at lave musik,” meddeler Microsoft og fortsætter:
”I de kommende måneder vil udviklere være i stand til at oprette annoncekampagner i Microsoft Store ved hjælp af Microsoft Advertising."
Også Outlook
Så sent som i sidste måned kom det ligeledes frem, at Microsoft vil eskalere antallet af reklamer i den gratis version af Outlook for Android og iPhone-brugere.
Ifølge det amerikanske tech-medie The Verge har Microsoft gennem længere tid lagt annoncer ind i den indbakke, der hedder ”andet” som primært består af nyhedsbreve og lignende.
Men The Verge skriver, at Microsoft nu også er begyndt at ruller annoncer ud for folk, der anvender den samlede indbakke.
Betalende Microsoft 365 eller Office 365-abonneter slipper dog.
Brugerne har således kunne undgå annoncerne ved at vælge at få deres mails serveret i den samlede indbakke.
Men The Verge skriver, at Microsoft nu også er begyndt at ruller annoncer ud for folk, der anvender den samlede indbakke.