Artikel top billede

(Foto: PR-Foto / EU-Kommissionen)

Margrethe Vestager retter sigtekornet mod Apple Pay: Gigantisk EU-bøde kan være på vej

Apples praksis med at give Apple Pay fortrinsret som betalingsløsning på iPhonen kan være i strid med EU-retten, og nu risikerer den amerikanske gigant at blive ramt af en gigantisk bøde fra EU.

Apple risikerer at blive ramt af en kæmpebøde på 10 procent af selskabets globale omsætning i forbindelse med en ny monopolsag, som EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager barsler med.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times.

Ifølge Financial Times vil EU i løbet af den kommende uge rejse en ny sag, der vedrører driften af selskabets betalingssystem Apple Pay, som i dag brugeres af hundrede millioner af iPhone-enheder over hele verden.

Det har tidligere været fremme, at hver femte betaling i de store danske byer i dag bliver foretaget via Apple Pay.

Giver Appe Pay fortrinsret

Apples praksis med at give Apple Pay fortrinsret i forhold til konkurrende betalingstjenester, som Paypal eller danske Mobilepay er ifølge EU Kommissionen i strid med EU-retter, skriver Financial Times.

Eksempelvis er Apple Pay den eneste betalingsløsning, der har adgang til iPhonens indbyggede NFC-chip.

Sagen er ifølge Financial Times drevet frem af den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der gennem de seneste år har været med til at udstede gigantiske bøder til de store tech-giganter.

“Det er vigtigt, at Apples betingelser ikke udelukker brugere fra fordelene ved de nye betalings-teknologier - inklusive valgmuligheder, kvalitet, innovation og de konkurrencedygtige priser,” lød det i 2020 fra Margrethe Vestager, der som EU’s konkurrencekommissær har stået i spidsen for undersøgelserne af Apple Pay.

I 2021 havde Apple en omsætning på 378 milliarder dollar, og ifølge Financial Times kan Apple risikerer en bøde på op til 10 procent af den globale omsætning.



White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren