Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Big data er blevet synonym for rigtig mange ting, og har dermed mistet lidt af sin mening.
Big data er typisk identificeret ved tre-fire V’er så som volume, variety, validity og veracity, men andre V’er er kommet til såsom viewpoint (mindset), visuality (dashboard) og value.
Vi ser ligeledes af resultaterne i vores undersøgelse, at ikke alle ser big data på samme måde, også selvom det drejer sig om essentielle dele af virksomhedens brug af disse – det er jo ret interessant.
Selv om data giver nye indsigter, ligger de stadig i siloer og anvendes minimalt
Big data involverer som regel nye måder at interagere på, på baggrund af nye indsigter.
Strukturerede data benyttes typisk til at optimere logistikprocesser, mens strukturerede og især ustrukturerede data (analyse af uploadede billeder, sentiment-analyser, word of mouth etc.) kan give nye indsigter om forbrugeradfærd.
Det er interessant at se, at svarene tyder på, at majoriteten stadig benytter data i siloer i stedet for at dele dem på tværs af organisationen.
Det er nok en af de største hurdler for traditionelle virksomheder, der netop ikke har data i hjertet af deres DNA, og hvor data er tilgængelig, forståelige og delt på tværs af organisationen.
Dertil kommer, at mange organisationer indsamler data for en sikkerhedsskyld, men ikke ved om, eller hvordan de kan benytte disse.
Endelig er det vigtigt, at data ikke kun forbedrer interne processer (logistik, produktion etc.) men også optimere indtjeningen gennem bedre og mere værdiskabende positionering vis-a-vis markedet.
Det er her, big data får sin største strategiske værdi for de fleste virksomheder.
Data hjælper med at underbygge beslutningsprocesser og kan rykke forudindtagethed, som den enkelte leder opbygger gennem tid og erfaringer.
Men man skal selvfølgelig altid have et kritisk øje til nye korrelationer, som data viser.
Nogle giver helt nye indsigter, mens andre er tilfældige, altså er der blot et sammenfald eller er der reelt en sammenhæng?
Såvel resultaterne fra vores spørgsmål ”Hvilke organisatoriske mekanismer sikrer strategisk brug af big data?” og ”Hvad opfatter du "big data" som, i din virksomhed?” - bør give anledning til refleksion og drøftelser i virksomhederne og blandt lederne, inden man hovedkulds kaster sig ud i en digital transformation.
Har vi samme mindset som vore kunder? Hvad vil vi gerne sælge? Hvad er det, kunder køber?
Sidst, men ikke mindst - passer vores infrastruktur og governance til en evt. ny forretningsmodel?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.