Knas med Sony Ericsson på Sonofons net

Sonofon har den seneste tid haft store problemer på sit mobilnetværk med telefoner fra Sony Ericsson, som ikke kan modtage opkald og SMS'er eller få forbindelse. Sonofon planlægger at opgradere netværket i denne uge for at komme fejlen til livs.

SMS'er, der tager en dag om at nå frem, afbrudte samtaler og en manglende mulighed for at modtage opkald fra andre selskaber har den seneste måned været dagligdag for flere kunder hos mobilselskabet Sonofon.

I hvert fald, hvis de har været udstyret med visse mobiltelefoner fra Sony Ericsson, som har voldet Sonofon en del tekniske kvaler.

Blandt de brugere, som har oplevet problemer, er it-chef Martin Balsby fra tøjfirmaet Lipo Lipo.

Firmaet har knap ti ansatte, der har haft store problemer med kombinationen af den populære T610-telefon fra Sony Ericsson og Sonofons netværk.

- Sælgerne kan snakke med folk og blive kastet af, og så kan der gå lang tid, før de kan snakke igen. SMS'er kommer et døgn efter, de er sendt, og hvis en TDC-kunde ringer til mig, så kan der være tavshed i et halvt minut, fortæller Martin Balsby.

Ingen information

Ifølge ham har problemet stået på en lille måned, uden at Sonofon har informeret om det.

Hos Sonofon fortæller kommunikationsdirektør Karin Hindkjær, at fejlen skyldes et softwareproblem hos Sonofon i forbindelse med GPRS. Hun afviser, at Sonofon har været langsom til at skride til handling.

- Det er ikke en sag, der er blevet syltet. Tværtimod har det været et problem at finde ud af, hvad det var for en fejl, fortæller Karin Hindkjær.

Hun oplyser, at problemet allerede er løst, men i en mail fra Sonofon skriver mobilselskabet, at det først natten imellem mandag og tirsdag i denne uge vil foretage en ændring i netværket.

Indtil da opfordres Sonofons servicefolk til at tage GPRS af kundernes abonnement.

Problemer med flytning

Det vækker bekymring hos Martin Balsby, som føler, at han har et troværdighedsproblem i forhold til de ansatte, hvis teknik han har ansvar for.

- En måned er lang tid. Alle mine brugere ringer til mig og siger, at det Sonofon er noget skrammel, fortæller han.

Problemet bliver ikke mindre af, at Martin Balsby som it-chef har underskrevet en kontrakt på at flytte al telefoni fra TDC til Sonofon.

Efter fem måneder er det dog ikke lykkedes selskaberne at flytte et eneste ud af 20 numre, og han begynder nu at tvivle på, om det var den rigtige beslutning.

De numre, der nu har problemer, er hos ansatte, der er nyoprettet hos Sonofon, efter at aftalen blev indgået.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere