Sony Ericsson har i dag præsenteret et kvartalsregnskab, der viser at indtjeningen er steget med 208 millioner kroner ? netto. Ifølge Bloomberg regner Sony Ericsson med, at årets sidste kvartal vil blive firmaets bedste.
Det er kun et enkelt år siden, at Sony Ericsson fik et overskud at prale med, efter Sonys mobilenhed for tre år siden slog pjalterne sammen med Ericsson. Firmaet tabte nemlig 6,5 milliarder kroner de første 21 måneder efter fusionen.
10,3 millioner mobiltelefoner
I andet kvartal i år har Sony Ericsson langet 10,3 millioner mobiltelefoner over disken, og det får selskabet ind på en femteplads, der er blevet snuppet fra sydkoreanske LG.
Verdensranglisten over mobilproducenter ser nu således ud:
Den rasende vækst er blandt andet kommet, fordi Sony Ericsson har satset hårdt på kameratelefoner, mens konkurrenter som Nokia har været meget længe om at gå ind i den del af markedet.
Sony Ericsson overvejer, om ikke næste skridt skal være at gå lidt væk fra high-end GSM-telefoner og istedet prøve nye standarder eller billige telefoner af.
Det sidste vil være endnu et bid i haserne på Nokia, der netop sidder tungt på den billige ende af modellerne. Nokia præsenterer sit kvartalsregnskab senere i dag.