Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer, mener at produkter fra Apple ikke kommer til at rykke ind i forbrugernes hjem for alvor, og at Ipod-afspillere har 'stjålen' musik i sig.
Steve Ballmer understreger dog, at Ipod-brugerne ikke er tyveknægte ? men han fastholder dog, at det mest udbredte format på Ipod er 'stjålet'.
- De fleste stjæler stadig musik. Vi kan skabe teknologierne (til kopisikring med videre, red.), men der er stadig måder for folk at stjæle musik på, siger han.
På kanten af eksplosion
Steve Ballmer mener, at markedet for hjemmeteknologi er på kanten af en væksteksplosion, der vil blive sat i gang af produkter, som integrerer lyd, billeder og digital teknologi.
Men der bliver ikke Apple, der kommer til at føre an i den måske kommende revolution, mener Microsoft-chefen.
Ifølge Steve Ballmer vil Apple nemlig aldrig kunne få skabt den kritiske masse, der er nødvendig for at etablere markedet.
Steve Ballmer vurderer, at det bliver pc'en eller et kommende næste-generations videoapparat, der vil skabe et behov, åbne markedet og sælge
Han ser det endnu hypotetiske produkt som en 'meget basal, IP-baseret boks.'
Derudover kommer Ballmer ikke med konkrete ideer til, hvad boksen skulle kunne, men gætter på, at forbrugerne er uvillige til at betale ret meget mere end 1200 kroner for den.
Ipod med tyvegods
Ifølge Steve Ballmer er en af hovedårsagerne til, at folk kopierer musik ulovligt, at DRM - Digital Rights Management - er besværligt.
- Folk stjæler musik på grund af penge, men også fordi, at det DRM, der findes, ikke er nemt at bruge. Vi vil forbedre vores DRM og gøre det sværere at knække koden og meget meget nemmere at bruge, siger Steve Ballmer.