Svensk børs undersøger TDC for regelbrud

Stockholmbørsens markedsovervågning har i øjeblikket sat luppen over TDC's opkøb af aktier i svenske Song Network. Svenskerne undersøger om det danske teleselskab har overtrådt de svenske børsregler.

Den svenske fondsbørs har iværksat en undersøgelse af TDC, efter at selskabet har købt yderligere aktier i Song Networks.

Undersøgelsen er en konsekvens af det danske teleselskabs seneste købstilbud tirsdag på det svenske selskab.

TDC afgav købstilbud første gang 14. september 2004, men har siden da opkøbt aktier i Song Networks, så det danske selskab nu ejer 33 procent af aktiekapitalen.

Skal informere børsen

Børsreglerne i Sverige kræver, at TDC informerer børsen, hvis efter et købstilbud købes aktier i det selskab, man ønsker at overtage.

Og de svenske medier har noteret, at der har været et heftig handelsaktivit i Song Networks aktier i perioden efter det første købstilbud.

- Som udgangspunkt tror jeg ikke, at TDC har gjort noget forkert. TDC har overhovedet ikke nogen interesse i at overtræde reglerne, men vi skal undersøge handlen ? ligesom vi undersøger andre større handler. Og det er korrekt, at der har været handlet meget i Song-aktien de seneste to uger, siger Johan Allstrin, der er leder af markedsovervågningen på Stockholms Fondsbørs, til Berlingske Tidende.

Har TDC forbrudt sig mod reglerne kan det højst føre til en påtale. Og i TDC er meldingen at man er fortrolig med de svenske regler, og derfor er sikker på at selskabet ikke har overtrådt dem.

Til Børsen afviser TDC's koncernchef Henning Dyremose, at TDC har overtrådt nogen regler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere