Dansk software-salg vokser eksplosivt

Den danske it-branche er plaget af stagnation, men softwarevirksomhederne har fuld fart på og lyser op på et trængt dansk it-marked. De har øget indtjeningen med 800 procent.

Den danske it-branche er ved at komme sig over de værste efterveer af den bristede it-boble. Selskaberne er blevet bedre til at tjene penge, men omsætningen står generelt i stampe.

Softwarevirksomhederne fører an i branchens begyndende opsving ? for dem er både omsætningen og indtjeningen steget markant.

Det fremgår af Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse, som tager udgangspunkt i en analyse af de seneste regnskabstal fra over 300 it-selskaber.

Undersøgelsen viser, at den danske it-branches samlede omsætning er faldet med små to milliarder kroner i den seneste regnskabsperiode.

Forandring på vej

Det billede kan dog hurtigt ændre sig, mener Kim Gerner, partner, Deloitte Videncenter IT, Tele og Medier, som med udgangspunkt i Top 100-undersøgelsen har spurgt 261 danske topchefer for it-virksomheder om deres forventninger til fremtidig vækst.

? Topcheferne er nu generelt så langt fremme med at tilpasse virksomhederne, at der igen er overskud til at tænke i vækstmuligheder, siger han.

Den udvikling er allerede slået igennem i den danske softwarebranche. De 77 softwarevirksomheder, som er med i dette års Top 100-analyse, har i hvert fald øget både omsætning og indtjening markant.

Omsætningen røg en halv milliard kroner i vejret, og indtjeningen steg med 800 procent.

Resten af branchen på vej

Størst fremgang finder vi på markedet for brancheløsninger, hvor selskaber som Tia
Technology, SimCorp og Acure slår deres folder.

Denne del af branchen tabte i forrige regnskabsperiode 241 millioner kroner i alt. Det har selskaberne imidlertid forbedret med en halv milliard kroner i det seneste regnskabsår, hvor de tilsammen tjente 340 millioner kroner.

Softwarebranchens fremgang afspejlede sig også ved årets Top 100-konference i København. Her stod den københavnske softwarevirksomhed Omada øverst på podiet, da prisen for årets dygtigste, danske it-virksomhed blev uddelt. Kim Gerner forventer, at de positive resultater fra softwarebranchen spreder sig til resten af it-branchen.

? Især de dygtigste virksomheder har skåret langt ind til benet i løbet af de seneste tre år. De skifter nu fokus fra at trimme virksomheden til at øge omsætningen i takt med, at it-markedet igen åbner sig, forudser Kim Gerner.

Hårde tider for hardware

En del af forklaringen på it-markedets generelle nedgang er, at hardwareselskabernes omsætning faldt fra 41,8 til 38,5 milliarder kroner. Flere af de store spillere på markedet sælger dog i realiteten lige så meget som tidligere, men får salget faktureret i udlandet.

Hertil kommer, at hardwarepriserne er faldet markant, hvilket tvinger både producenter, forhandlere og distributører til at presse flere varer igennem systemet for at tjene de samme penge.

De forhold har ført til en hård konsolidering blandt de store nordiske distributører ? en konsolidering, som langt fra er overstået endnu.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere