Virksomheder handles livligt via internettet

Virksomhedsportalen Match-online.dk har nu skabt kontakt mellem 500 købere og sælgere af mindre danske virksomheder, siden børsen blev skabt i 1999. Nu er målet at få en større bid af markedet.

Den danske kontaktbørs, Match-online.dk, har markeret sig som en vigtig markedsplads for handel med mindre virksomheder, efter at foreningen nu har fundet nye ejere til 500 af de små selskaber.

De typiske virksomheder, som handles over børsen, har fem til 15 ansatte, og en stor del af de handlede virksomheder ligger inden for it-området, oplyser bestyrelsesformand Peter Dalkiær.

It-området går foran med virksomhedshandler i en ung alder. Her skiftes ledelsen ud for at opnå større udviklingskraft, ligesom mange yngre iværksættere efter en mindre årrække ønsker at sælge, for at starte ny virksomhed med nye ideer.

Vækst i vente

De seneste år har gennemsnittet af handler foretaget via match-online.dk ligget på 120 om året. Det svarer stadig kun til en brøkdel af de samlede handler. Omkring 5-10 procent, estimerer Dalkiær.

Han vurderer, at behovet for match-online vil vokse i de kommende år i kraft af kommende generationsskifter i mindre virksomheder.

- Omkring 100.000 mindre danske virksomheder står foran et nødvendigt generationsskifte over de næste 10 år, siger Peter Dalkiær.

Kombineret med regeringens fokus på iværksætterområdet ser han mulighed for en vækst i antallet af virksomhedshandler generelt samt via match-online.dk.

Ejet af medlemmer

Match-online.dk fungerer som en forening, der er ejet af de knapt 100 aktører. Og ud over at få et supplement til eksisterende handelsmetoder, har internet-løsningen skabt grobund for et voksende netværk blandt virksomhedshandlerne.

- Det betyder, at en del handler er gået uden om match-online.dk, men kontakten er etableret på grund af den øgede kommunikation mellem virksomhedsmæglerne, der er resultatet af kontaktbørsen, siger Peter Dalkiær.

Match-online.dk har løbende 4-500 virksomhedsemner liggende i sin database, og omkring 20.000 beøgende på månedsbasis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere