Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Danmark lukker ned / Stor GDPR-rapport udkommer i dag / Conscia runder milepæl som Cisco-partner / Computerworld-redaktionen tager (også) højde for corona

Danmark lukker ned. Stor GDPR-rapport udkommer i dag. Conscia runder milepæl som Cisco-partner. Svensk politi har anvendt omstridt AI-værktøj. USA udskyder igen topmøde om Huawei. Computerworld-redaktionen tager også højde for corona.

Velkommen til torsdagens morgen-briefing i denne for vort land alvorlige tid, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften meddelte, at Danmark stort set lukker ned i den kommende tid.

I de kommende uger skal mange it-værktøjer og it-branchens fleksibilitet og flid for alvor stå deres prøve.

Dagens morgen-briefing er udarbejdet af Dan Jensen.

Danmark lukker ned

Statsminister Mette Frederiksen (S) udvidede onsdag aften Danmarks tiltag mod corona-virus ganske markant.

Blandt andet opfordres alle virksomheder, der har mulighed for det, til at lade medarbejderne arbejde hjemmefra, ligesom alle ikke-kritiske offentlige funktioner lukkes ned i 14 dage fra mandag.

Ligeledes lukkes skoler og uddannelses-institutioner ned i 14 dage fra mandag, hvor regeringen desuden vil hastebehandle en lov, der forbyder forsamlinger på mere end 100 mennesker ad gangen.

De sociale medie strømmer i øvrigt over med ros til statsministeren for initiativet - ikke mindst fra sikkerhedsfolk og lignende.'

Stor GDPR-rapport udkommer i dag

To af Danmarks tungeste GDPR-jurister udgiver i dag deres såkaldte lovkommentar til GDPR.

Selv om den hedder en ‘kommentar’ er der reelt tale om en bog, der udgives af Jurist- og Økonomiforbundets Forlag med den mundrette titel ‘Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.’ Den er skrevet af kontorchef i EU-retskontoret, Anders Lotterup og Højesteretsdommer Kristian Korfits Nielsen.

Der er tale om et opslagsværk primært rettet mod jurister og DPO’er, der ønsker en dybere forståelse af GDPR. Bogen koster cirka 1.500 kroner.

Conscia runder milepæl som Cisco-partner

Conscia bliver den første Cisco-partner i verden, der gennemgår det, som selskabet kalder for ‘et samlet Customer Experience Specialization capability review,’ meddeler selskabet.

Det betyder, at Conscia nu får mulighed for at udnytte og dele ressourcer, processer og værktøjer i flere lande, hedder det.

Certificeringen adresserer ifølge selskabet det stigende behov for, at leverandørerne arbejder tæt sammen med kunderne for at sikre, at kunderne får den ønskede forretningsværdi af de løbende softwareinnovationer.

Svensk politi har anvendt omstridt AI-værktøj

Svensk politi har i flere tilfælde anvendt det omstridte AI-værktøj ClearView, der kan genkende ansigter, skriver ComputerSweden.

ClearView kom i vælten i januar, da New York Times afslørede, at selskabet i al hemmelighed havde indsamlet tre milliarder billeder på internettet fra blandt andet YouTube og Facebook.

Databasen er sidenhen blev anvendt af både amerikanske FBI og Homeland Security.

Ifølge vores svenske søstermedie har svensk politi dog kun i enkelte tilfælde og på forsøgsbasis brugt værktøjet, hedder det.

USA udskyder igen topmøde om Huawei

Den amerikanske regering udskyder for anden det møde, der ellers skulle anvendes til at diskutere nye restriktioner mod salg af teknologi til Huawei og Kina.

Mødet skulle oprindeligt have været holdt 28. februar med deltagelse af blandt andre den amerikanske forsvarsminister, skatteminister og handelsminister.

Computerworld-redaktionen tager også højde for corona

Hvad så med Computerworld selv i denne corona-tid?

Computerworld-redaktionen har til huse i Københavner-forstaden Herlev i fine lokaler.

Allerede inden Mette Frederiksens udmelding onsdag aften udvidede redaktionen sone i forvejen fleksible vilkår i forhold til hjemmearbejdspladser og lignende for at minimere smitterisikoen.

Det samme gælder resten af Computerworld-huset, der består af salgs-afdeling, en større phoner-afdeling, event-afdeling og kursus-afdeling samt forskellige administrative funktioner.

Redaktionen drosler en smule ned for de fysisk udadvendte aktiviteter. Det vil sige, at redaktionen i de kommende uger primært vil telefonere til kilder fremfor at mødes med dem fysisk.

Vi forventer, at Computerworld daglige dækning ikke bliver berørt af corona-virus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere