Stærk mobilfremgang i Afrika

Celtel, den største operatør syd for Sahara, har på et halvt år fordoblet omsætning og antal af kunder. Det afrikanske mobilmarked vokser kraftigt, og der er nu flere mobile afrikanere, end der er fastnetbrugere. Manglen på et udbygget fastnet får flere og flere til at springe et led over og gå direkte til mobiltelefonen.

Hello Africa, tell me how you're doing. Det går ganske godt, hvis man spørger Celtel, et pan-afrikansk mobilselskab, der opererer i 13 afrikanske lande.

I år har Celtel næsten fordoblet sin omsætning til 1,8 milliarder kroner, mens der er kommet 111 procent flere kunder ind, hvoraf mange er kommet via opkøbet af det kenyanske mobilselskab KenCell.

Overskuddet i årets første halvdel er på hele 349 millioner kroner ? efter skatter og afgifter.

Fattige lande kommer med

Dermed ser det ud til, at Afrika endelig får den eksplosion af mobilforbrug, som Rusland, Indien og ikke mindst Kina oplever lige nu.

- I markeder som Indien, Kina og Rusland har man undervurderet, hvor meget markedet ville vokse. Vi tror, vi kommer til at se, at det afrikanske vil vokse kraftigt, siger Marten Pieters, administrerende direktør for Celtel til Financial Times.

Mere end 50 millioner af de i alt 800 millioner afrikanere er mobilabonnenter. De mest velstående afrikanske lande trækker op, og Sydafrika fører med en befolkning, hvor 40 procent er mobile.

Men lande, der er mindre udviklede, er godt på vej. Endnu er der kun 2,8 procent af befolkningen, der bruger mobiltelefon syd for Sahara, men tallet ventes at stige til i hvert fald 10 procent indenfor de næste år.

Væksten fortsætter

Mobilmarkedet i Afrika vokser især, fordi der er et meget begrænset antal fastnetoperatører. Det har blandt andet ført til, at der nu er flere mobil- end fastnetabonnenter på kontinentet.

- Folk er mere villige til at bruge mere af deres indkomst på mobiltelefoner end i mange andre lande. Det er fordi, de ikke har adgang til mange andre services, fortæller han.

Til den sydafrikanske nyhedstjeneste Business Day siger Pieters, at Celtel nu er den førende operatør både i Østafrika og syd for Sahara.

- Afrika er fortsat verdens hurtigst voksende marked. Men penetrationsniveauet er stadig lavt, med kun 6,2 procent mod 22 procent i resten af verden. Markedet er stadig både fragmenteret og udfordrende, siger Marten Pieters.

I de lande hvor Celtel opererer, er niveauet endnu lavere med et estimeret gennemsnit på 2,8 procent.

- I den kommende tid vil vi fokusere på at udbygge vores eksisterende marked, og vi vil aktivt gå efter flere licenser, uddyber Marten Pieters.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere