Devoteam lukker kursushul med firmaopkøb

Konsulenthuset Devoteam Fischer & Lorenz har for en uoplyst sum købt Dansk Institut for Netsikkerhed (DINS). Købet er mindre af størrelse, men tilfører Devoteam Fischer & Lorenz ny kompetence inden for undervisning og analyse i it-sikkerhed.

Devoteam Fischer & Lorenz køber Dansk Institut for Netsikkerhed (DINS) og sikrer sig med overtagelsen en række ydelser, der giver konsulenthuset en bredere produktpakke. De to parter har valgt ikke at oplyse købesummen.

- Vi overtager to medarbejdere. Derudover er der en række underleverandører og samarbejdspartnere, så den samlede aktivitet er lidt større end to medarbejdere, forklarer administrerende direktør i Devoteam Fischer & Lorenz, Niels Korsholm.

Han fortæller, at der er en stigende interesse i erhvervslivet for it-sikkerhed, og der er behov for uddannelse på området.

Sælger sikkerhedskurser

Dette forretningsområde får selskabet blandt andet tilført med købet af DINS, som har udviklet en række sikkerhedskurser, penetreringstest og sikkerhedsanalyser.

Devoteam Fischer & Lorenz havde inden overtagelsen 10-12 ansatte dedikeret til sikkerhedsområdet.

- Inden for sikkerhed forestår en konsolidering, og vi er kommet lidt sent i gang. Vi har gode produkter og tilfredse kunder. Men vi havde ikke volumen til at gå i gang med de store projekter. Den har vi fundet sammen med Devoteam, siger DINS direktør, John Marienhof, der ikke følger med i købet.

Venligt bredbånd

Han skal nu arbejde inden for bredbånd med et projekt han kalder make-it-work. Konceptet er at skabe brugervenlighed inden for bredbånd, der får til at virke.

- Der er tale om en menneskeliggørelse af tekniske begreber, som alle slynger omkring sig, siger Marienhof.

John Marienhof har tidligere været involveret i stiftelsen og driften af mere end en snes selskaber. Heraf er der en håndfuld selskaber, der er gået konkurs i forbindelse med medejerskabet af Brandts Ventures, der markerede sig som et af de hurtigst pengebrændende ventureselskaber med risikofyldte investeringer i dotcom-selskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere