Regeringen: E-moms ligger helt fast

Hverken regeringen eller Socialdemokratiet har planer om at hæve beløbsgrænsen for udenlandske netbutikkers salg ind over den danske grænse. Udenlandske myndigheder skal i stedet i højere grad forpligte sig til at hjælpe med at få bugt med de butikker, som i dag overskrider de danske regler.

Trods øget brug af e-handel vil hverken regeringen eller socialdemokraterne løfte grænsen for de e-handlenes salg af varer fra udlandet via internettet ind over den danske grænse.

Flere danske e-butikker har etableret sig i Tyskland i forventning om en højere grænse.

Det skyldes blandt andet, at Danmark har en relativ høj momssats, ligesom grænsen for hvor meget man sælge ind over grænsen er mindre end i flere andre EU-lande, hvor der accepteres et salg på knap 750.000 kroner årligt, mens Danmark kun tillader salg for 280.000 kroner.

Adskillige sager

Det har resulteret i adskillige sager med udenlandske selskaber, der unddrager sig dansk moms ved at sælge mere til danskerne end beløbsgrænsen muliggør.

- Der kommer ikke en melding fra mig om at vi skal hæve beløbsgrænsen, da jeg ved, det vil betyde et provenutab i forhold til vores muligheder for at finansiere velfærdssamfundet, siger Jens Peter Vernersen (S), der er formand for Folketingets skatteudvalg.

Han ønsker en debat om problemet med udenlandsk registrerede selskabers momsunddragelse, inden det eskalerer.

- Hvis det først eksisterer, er det også noget der hurtigt eksploderer. Det bør være sådan, at når man laver forespørgsler over grænsen til udenlandske myndigheder, skal oplysningerne falde prompte, siger Jens Peter Vernersen.

Ingen kontrolmulighed
I dag har Toldskat ikke nogen direkte kontrolmulighed, men skal bede udenlandske myndigheder om at bistå, hvis der opstår en mistanke om at en netbutik sælger for mere end lovligt.

For at opklare sagerne er Danmark afhængig af velvilje fra de udenlandske myndigheder, som skal give slip på egne momsindbetalinger for at tilgodese danske interesser. Det trækker sagerne i langdrag.

- Jeg kan ikke forestille mig at en forhøjet beløbsgrænse er vejen at gå, siger Peter Høyer, der er pressechef i skatteministeriet.

Han peger på, at der i øjeblikket er forhandling om en multilateral aftale i EU, hvor landene i højere grad i forbindelse med e-handel skal forpligte sig til at understøtte hinanden.

Høyer vurderer, at EU-aftalen er det bedste bud i løsningen e-handelsproblematikken, da den grænseoverskridende handel er vanskelig at kontrollere.

- Alle (lande, red.) skal forpligte sig til at vise samme høje interesse. Det nytter ikke noget at man har en mistanke i et land, hvis myndighederne i det land ikke er motiveret til at gøre noget ved problemet, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere