Toldskat: Mistanke om svindel med CPU'er

Rækken af sager om momskarruseller inden for EU får Told- og Skattestyrelsen til at rette blikket mod handlen med pc-processorer, der ryger frem og tilbage mellem Danmark og Fjernøsten. Både distributører og momseksperter mener, at der kan være tale om momssvindel.

Told- og Skattestyrelsen retter blikket mod handlen med computerprocessorer mellem Danmark og Fjernøsten.

Myndighedernes fokus kommer, efter at danske broker-virksomheder har været i fokus på grund af momssvindel i handlen med it-komponenter inden for EU.

Skattemyndighederne har oplevet flere situationer, hvor partier af processorer er blevet importeret fra Fjernøsten direkte til Danmark for dernæst at blive solgt tilbage til Fjernøsten.

- Det er nogle nye handelsmønstre, som vi kigger på i øjeblikket for at se, om der er noget uldent i det, siger specialkonsulent Reino Nielsen fra Told- og Skattestyrelsen planlægningsafdeling.

Efterlyser branchens hjælp

Told- og Skattestyrelsen vil nu indlede en undersøgelse, hvor trafikken skal gåes efter i sømmene, og Reino Nielsen opfordrer branchen til at hjælpe.

- Vi har jo samme interesse. Vi har glæde af at tage det i opløbet, hvis der er nye svindelformer under opsejling, siger han.

Momskarruseller
Et firma oprettet til lejligheden (A) leverer et parti varer til et "skraldespandsselskab" (B) i et andet EU-land.

Skraldespandsselskabet (B) får varerne uden moms som EU-leverance. (B) sælger nu varerne videre med moms til en virksomhed (C) i samme land. B indbetaler imidlertid ikke denne moms til staten og forsvinder.

C har betalt moms til B og kan trække denne fra i sit momsregnskab. Statens finansielle tab svarer til den moms, C har betalt til B. C sælger herefter varen videre til A ? det vil sige som momsfri EU-leverance og hele mønsteret kan gentage sig.

I praksis konstrueres denne form for momssvig på særdeles komplicerede måder, som omfatter transaktioner mellem flere medlemslande og flere virksomheder i hvert land.

Kilde: Skatteministeriet

Benny Hjortkær Hansen, som er leder af revisionsfirmaet KPMG?s momsgruppe, vil ikke afvise, at der udføres momssvindel i handlen med Fjernøsten, selv om han ikke kender konkrete sager.

- Der kan være et mønster i at forfine transaktionskæden for at sløre tingene og for at eliminere risikoen for at blive opdaget, siger han.

Han peger på, at selskaberne måske fingererer, at varerne ryger afsted, uden at de egentlig rykker sig en meter.

- Vi har hørt om det, og jeg vil ikke afvise, at det kan lade sig gøre, siger Benny Hjortkær Hansen.

Han mener desuden, at de nye EU-lande står for tur i momskarrusellen, efter at især England har været kraftigt udsat i de senere år.

-Disse lande er måske ikke helt oppe på tåspidserne med hensyn til kontrol, vurderer han.

Har sagt stop

Danske distributører er i øjeblikket ramt af en kanal-oversvømmelse fra komponenter, der er så billige, at der nærmest ikke kan være tvivl om at de stammer fra momskarruseller, skriver ComputerResellerNews onsdag.

It-distributøren Rosenmeier var uforvarende del af en momskarrusel for et par år siden i forbindelse med handlen med mobiltelefoner, og selskabet har nu helt stoppet handlen med varepartier, der kan være tvivl om.

Rosenmeier har desuden hjulpet de britiske myndigheder i opklaringen af flere sager.

- Vi er gået helt ud af brokermarkedet. Vores erfaring er, at partihandlere med en sandsynlighed grænsende til vished kan være klar over, at et parti på et eller andet tidspunkt kom fra en momskarrusel, og vi vil derfor ikke røre det med en ildtang, siger direktør Jørgen Rosenmeier.

Han vurderer også, at der højst sandsynligt foregår uldne transaktioner i handlen med Fjernøsten, og han peger på en ændring af momssystemet.

- Sandsynligvis er eneste mulighed, at man lægger momsbetalingen i sidste led, siger Jørgen Rosenmeier.

Efter danske forhold vil han ikke gøre noget ulovligt ved at aftage flere af disse florerende varepartier, men Rosenmeier mener, at det er vanskeligt at se sig selv i spejlet om morgenen i visheden om, at europæiske skolebørn går glip af skattepenge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere