Portræt: Den kvindelige programmør

Landet over fravælger kvinder de tungere it-uddannelser, og det betyder færre kvinder i branchen. Mød Tanja Danner, som er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hun er én ud af blot ni kvinder, der snart kaster sig ud i et nyt liv som studerende i softwareudvikling på IT-Universitetet i København.

Der er rigtig mange kvinder, der ikke kan se det tillokkende i at sidde foran computerskærmen. I hvert fald ikke, hvis det handler om at programmere.

Men de findes - de kvinder, som kan se en mening med at blive rigtig god til at få maskineriet til at spille.

En af dem er Tanja Danner, der skal læse softwareudvikling på IT-Universitetet. Hun er bachelor i dansk og antropologi, men har valgt humaniora helt fra til fordel for softwareudvikling.

Smøger ærmerne op
- Jeg trængte til nye udfordringer, for humaniora kørte i den samme rille. Jeg savnede noget mere dynamik, og så ville jeg gerne udvikle mine kompetencer. Det er ikke et af de tungeste fag, men jeg ville gerne have de mere praktiske færdigheder. Det skulle ikke være for 'blødt', for det har jeg haft rigeligt af, forklarer 26-årige Tanja Danner.

Hun glæder sig, og er klar til at give den en skalle.

- Jeg tror, det bliver hårdt at omstille sig. Og at lære den der grundlæggende programmering. Der er ikke så meget hvorfor i starten, men mest hvordan ? og det bliver en ny måde at tænke på for mig. Men jeg har jo en bachelor, så jeg har lært at lære. Så er det bare hårdt arbejde for resten, siger Tanja Danner.

- Jeg bliver nok ikke verdensmester i at programmere, for jeg har ingen forudsætninger eller erfaringer med det, forklarer hun.

Tanja Danner

Hvordan skal det hele ende?
- Jeg kan en masse med kommunikation, men jeg kunne ikke se, hvilke reelle værktøjer, jeg skulle bruge. Altså, helt konkret: hvilke systemer skal der til, og hvordan virker de? Jeg tror, at hvis ikke jeg kombinerer, så vil jeg komme bagerst i køen til de sjove jobs, og det er ufedt, siger hun.

For hende handler det om at kombinere det bedste af to verdener og ikke satse ensidigt.

- Jeg er nysgerrig efter at se, om de to ting fungerer sammen i praksis. Jeg har svært at se mig selv som en benhård programmør, men hvis jeg kombinerer, har jeg mere vægt indenfor det administrative og udviklingsmæssige, mener Tanja Danner, der dog heller ikke afviser, at hun vil blive bidt af programmeringen.

- Jeg falder nu ikke på halen overfor al det der it, så jeg er ikke bange for at blive nørdet. Jeg håber, jeg bliver opslugt af det. Det kan jo også være, at programmering bliver så sjovt, at det bliver det, jeg satser på, funderer hun.

Ikke flere høns

Tanja Danner har som sådan ikke haft kvindelige rollemodeller indenfor it. Men hun har arbejdet på ITU som receptionist og informationsmedarbejder, og det har inspireret hende.

- Jeg fik øjnene op for, at it kunne være sjovt, at det måske ikke bare var en lukket, mærkelig verden befolket af nørder. Men jeg ved det jo ikke endnu, griner hun.

Det skræmmer hende ikke, at der ikke er mange kønsfæller på studiet, nærmest tværtimod.

- Jeg har været vant til at gå på et universitet fuldt af høns, så jeg tror ikke, det bliver specielt mere mærkeligt med flere mænd. Jeg tror, at der bliver en god synergi, og at det giver noget dynamik, siger Tanja Danner.

På spørgsmålet om hvorfor der er så få piger, der vælger it-uddannelser efter gymnasiet, har hun sin helt egen teori:

- Det kræver måske nok mod. Og det hænger muligvis også sammen med, at mange piger på det tidspunkt har mere trang til at redde verden eller rejse ? og det synes de nok ikke, de kan med computere. Men det tror jeg nu godt, at man kan, siger Tanja Danner alvorligt, for straks at le af ordenes store armbevægelser inden skolestart.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere