Computerworld mener: Vi bør alle hæfte os ved detaljerne i den foreløbige afslutning på den store Atea-bestikkelsessag, som er en af nyere danmarkshistories største korruptionssager.
Afslutningen - som jo er foreløbig indtil parterne beslutter sig for, om de vil anke - er netop faldet i Retten i Glostrup, hvor dommer Nanna Bach mere end tre år efter, at sagen tog sin begyndelse, onsdag eftermiddag lod hammeren falde.
Det kan du læse mere om her: Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte
Nu er der klare rammer
Man kan diskutere, om dommene er strenge eller slappe, for meget eller for lidt, fair eller ej.
Sikkert er det dog, at de for første gang sætter nogle rammer for de ydelser, som mulige offentlige kunder må modtage fra mulige leverandører, inden det reelt kan kaldes for bestikkelse.
Forud for denne store hovedsag med de syv nu dømte it-folk fra den absolutte top i den danske it-verden er der faldet dom i en lang række mindre, men relaterede, sager.
Her har en lang række offentligt ansatte med forskellige former for ansvar for indkøb af elektronik til deres organisationer siddet på anklagebænken tiltalt for at have modtaget ydelser, produkter eller rabatter af Atea i forbindelse med handler - for det meste for nogle få tusinder kroner.
En lang række af dem er blevet dømt.
Med dommene i sagens hovedkompleks - der har drejet sig om 'gaver,' underslæb og bestikkelse for flere hundrede tusinder kroner - står det nu helt klart, at grænserne for modtagelse af ydelser for offentligt ansatte er snævre - og at de skal overholdes.
Der har hidtil kun eksisteret overordnede retningslinier for grænseværdierne på området, der jo dermed har beroet ‘et skøn’ i de enkelte sager.
Det har dermed været op til fortolkning, hvornår det bliver decideret strafbart at modtage en gave som en middag eller lignende fra en leverandør.
Med dommen - hvor samtlige de tiltalte blev kendt skyldige - slår fast, at grænserne er ret snævre.
I den forbindelse er det interessant, at Byretten i Glostrup dømte tidligere it-direktør i Region Sjælland Michael Mølkær Jensen 40 dages betinget fængsel samt samfundstjeneste for at have deltaget i tre restaurantbesøg betalt af Atea.
Dette har retten vurderet har været bestikkelse og modtagelse af gaver.
Michael Mølkær Jensen - som anklageren havde krævet idømt en langt hårdere straf - ankede omgående dommen til Østre Landsret, da han mener, at der har været tale om middag på lederniveau i arbejdsmæssig regi, og at dette må høre under rimelighedens grænser.
Vi ved i sagens natur ikke, hvad landsretten vil vurdere. Men sikkert er det, at vi nærmer os en klarere ramme for, hvor grænsen går. Og sikkert er det, at grænsen for mange it-folk 'i marken' går et andet sted end der, hvor de danske domstole mener, at den går.
Med denne sag er der god anledning til at få synkroniseret disse forskellige opfattelser.
God adfærd i det offentlige
Moderniseringsstyrelsen udsendte i december som en direkte konsekvens af sagen en vejledning om såkaldt ‘god adfærd i det offentlige’.
Her skriver styrelsen direkte, at “offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde.”
Det gælder både chokolade, vin, rabatter, rejser, kurser, forplejning og så videre. Altså ingenting.
“En ansat, der bliver tilbudt en gave eller en fordel fra en person eller virksomhed, bør således undlade at tage imod den, hvis den har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i det offentlige,” lyder det fra Moderniseringsstyrelsen.
Der findes undtagelser - som eksempelvis frokoster - hvor der dog skal være et ‘fagligt formål,’ hedder det.
Du kan læse vejledningen her: God adfærd i det offentlige.
Stikker dybt
Da sagen tog sin begyndelse i sommeren 2015 skrev vi på Computerworld, at ‘smøring’-problematikken stak langt dybere end blot Region Sjælland.
Dengang skrev vi, at en af årsagerne til problemet var, at it-branchen er en branche med meget hurtig omsætning: Produkterne skal fornyes hurtigt for at følge med udviklingen, og der er hele tiden mange penge og meget store ordrer i omløb og på vej - ikke mindst i det offentlige, der årligt køber it-løsninger for flere milliarder kroner.
Samtidig har leverandørerne åbenbart svært ved at skelne mellem salg til det offentlige og det private erhvervsliv, hvor det i sidstenævnte er normen, at der ikke bliver sparet på noget, når det gælder omgangen mellem leverandør og kunder.
Her er normen rejser, dyre middage, dyre oplevelser, sponsorater. Og sådan har det vist altid været.
De nære relationer - og det, at man er på fornavn med hinanden, gør, at man får "nemmere ved at løse en problemstilling," når "noget spidser til," som tidligere KMD-topchef Lars Monrad-Gylling tidligere har sagt.
I det offentlige gælder andre regler, der i stort set al udstrækning forbyder modtagelse af ydelser eller produkter som smørelse eller som 'kvittering' for god behandling.
Dengang skrev vi, at sagen understreger, at “der er behov for at indskærpe procedurer for kontrol og regler for medarbejderens gøren og laden i det offentlige.”
Det kan du læse mere om her: Den store bestikkelsessag: Problemet række langt dybere end bare Region Sjælland.
Ateas mange meldinger
Atea-sagen har allerede ført til skærpelse af regler og procedurer i mange offentlige indkøbsfunktioner, hvor eksempelvis indkøbschefer færdes i en verden med mange fristelser og rigtigt mange leverandører, der vil gå langt for at få landet ordrer.
Allerede et halvt år efter sagen tog sin begyndelse i Region Sjælland, meddelte de fire øvrige regioner, at de havde gennemtrawlet alle deres kontrakter og indkøb relateret til Atea.
De meddelte efterfølgende, at de ikke havde fundet tegn på bestikkelse og at de generelt havde ‘tillid’ til deres samarbejde med deres leverandører, ligesom ingen af it-cheferne var blevet tilbudt bestikkelse.
Ikke desto mindre havde de strammet op på deres procedurer og indskærpet de gældende regler over for alle ansatte.
Det kan du læse mere om her: Efter bestikkelsesag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea.
Siden har Atea igen og igen fortalt historien om, at selskabet har ryddet op i de brodne kar, at der er blevet indført omfattende compliance-systemer og nye procedurer, som skal forhindre, at noget tilsvarende sker igen.
Det kan du læse mere om her: Topchef Morten Felding melder Atea helt renset efter bestikkelsessag: "Vi kan stå på mål for, at det er fortid - ingen overholder reglerne mere end Atea"
Det samme gentog Ateas topchef, Steinar Sønsterby, få timer inden domsafsigelsen i Retten i Glostrup.
Det kan du læse mere om her: Ateas topchef inden dommen falder i bestikkelses-sagen: Jeg tager ansvaret og siger undskyld til alle berørte
Spørgsmålet er selvfølgelig, om den slags procedurer er tilstrækkelige - ikke mindst hvis de brodne kar hører til i toppen af virksomheden og dermed har magt og indflydelse i meget stort omfang til at gøre, hvad der passer dem.
Atea er selvfølgelig interesseret i at fortælle historien om, at selskabets involvering i en af danmarkshistoriens største korruptionssager er fortid, hører en anden tid til, ikke er noget, som man kan genkende længere.
Og det er muligvis rigtigt.
Under alle omstændigheder bør dommene i dag være punktummer for en tid, hvor den danske it-branche var en cowboy-branche præget af smarte business-drenge og gunslingers, som med store armbevægelser ville gå langt for at lande nogle fede ordrer i en verden fyldt med store summer og hurtig udvikling.
På den måde bør vi (måske) sige tak til Atea og de nu dømte it-folk for at have trukket situationen så langt ud, at denne sag blev rejst, så dynamikkerne mellem leverandører og offentlige kunder kunne blive ændret.
Hvilket vi håber har været tilfældet.
Har sagen og dommene fået nogle konsekvenser i din organisation? Hvordan bør ansatte med indkøbsansvar i private virksomheder stille sig? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også:
Fire af de dømte i Atea-sagen anker dommen: Resten kræver betænkningstid
Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte