Artikel top billede

Anklager har krævet bøde på 60 millioner kroner - men Atea har ikke hensat så meget som en krone til mulig bestikkelsesdom

Atea har ikke hensat så meget som en krone til at betale en eventuel bøde, når der i næste uge falder dom i den store Atea-bestikkelsesdag.

Atea har ikke hensat så meget som en krone til at dække udgifter til en eventuel dom i den store bestikkelsessag, der finder sin foreløbige afslutning i næste uge, når der falder dom i sagen.

Det fremgår af Ateas årsregnskab, hvor selskabet i ledelsesberetningen direkte skriver:

“Der er ikke foretaget hensættelser til en eventuel dom i sagen.”

Fire af bestikkelsessagen syv tiltalte er tidligere højtplacerede Atea-folk, nemlig tidligere salgsdirektør Carsten Viggo Willum Ritzau, tidligere koncernchef Claus Hougesen, tidligere salgschef Per Juul Andersen og tidligere CEO Peter Trans.

Atea blev som selskab tiltalt i foråret 2017 for som såkaldt ‘ansvarlig enhed’ at være medansvarlig for bestikkelsen.

Anklagemyndigheden forlangte i april Atea idømt en bøde på 60 millioner kroner for selskabets rolle i sagen.

Dengang erklærede topchef Stein Sønsterby sig 'overrasket over størrelsen af anklagerens foreslåede straf.'

Atea, der hele tiden har fastholdt sin uskyld, har tidligere meddelt, at omkostningerne til en eventuel bøde vil indgå i Ateas 'finansielle resultat i overensstemmelse med IFRS.'

Selskabet mener ikke, at der er tale om en bestikkelsessag, men om en sag om underslæb, men har erkendt, at det kan holdes juridisk ansvarlig, hvis de fire tidligere medarbejdere bliver dømt.

Læs også: Atea overrasket over bødekrav: Forbereder sig på bøde på 60 millioner kroner for bestikkelse.

Atea har flere gange meddelt, at det i kølvandet på sagen har opgraderet og fokuseret på et ret omfattende compliance- og ‘self-cleaning’-program, der blandt andet har til formål at forhindre, at lignende sager kan opstå igen.

Det kan du læse mere om her: Topchef Morten Felding melder Atea helt renset efter bestikkelsessag: "Vi kan stå på mål for, at det er fortid - ingen overholder reglerne mere end Atea"

Regnskabet viser, at Ateas omsætning er steget med 13,3 procent i 2017 i forhold til 2016 til 6,67 milliarder kroner.

Ateas overskud efter skat er til gengæld faldet til 40 millioner kroner. Det svarer til et fald på 10,9 procent.

Dog er driftsresultatet vokset fra 63,7 millioner kroner til 68,2 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere