Artikel top billede

Atea-sagen fortsætter i landsretten: Fem af de otte dømte har nu anket dommen

Fem af de i alt otte dømte i den store Atea-bestikkelsessag anker til landsretten, mens tre af de dømte accepterer dommen. To af dem skal nu i fængsel.

Den store Atea-bestikkelsessag er ikke slut endnu. Det ligger fast, efter fristen for at anke de domme, der for to uger siden blev afsagt i Retten i Glostrup, udløb ved midnat.

Tre af de i alt otte dømte har nemlig valgt at acceptere byrettens dom, mens de resterende fem har anket dommen til Østre Landsret, hvor sagen nu skal behandles.

Fire af de tiltalte ankede umiddelbart efter domsafsigelsen i Retten i Glostrup.

Det drejer sig om:

- Tidligere CEO i Atea, Claus Hougesen, der i byretten fik 10 måneders fængsel - heraf tre måneder ubetinget,

- Tidligere CEO i Atea, Peter Hillingsøe Trans, der i byretten fik otte måneders fængsel, heraf tre måneders ubetinget.

- Tidligere it-direktør i Region Sjælland, Michael Mølkær Nielsen, der i byretten fik 40 dages betinget fængsel.

- Tidligere it-driftschef i Region Sjælland, Rene Clausen, der i byretten fik halvandet års ubetinget fængsel.

- Atea fik som selskab i byretten en bøde på 10 millioner kroner for sin rolle i sagen.

Efter et par dages betænkningstid accepterede selskabet dommen og vil nu betale bøden.

Det kan du læse mere om her: Atea accepterer dom i bestikkelsessag: Betaler bøde på 10 millioner kroner

Op til ankefristens udløb traf de resterende hovedpersoner i sagen så deres beslutning.

Tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, meddelte onsdag til Computerworld, at han ankede byrettens dom på et års ubetinget fængsel.

Samtidig meddelte tidligere salgsdirektør i Atea, Carsten Viggo Willum Ritzau, han ikke ankede dommen på otte måneders fængsel, hvoraf de tre måneder skal afsones.

Det samme gælder tidligere koncern it-chef i Region Sjælland, Michael Steen Hansen, der i byretten blev idømt 10 måneders fængsel, heraf tre måneders ubetinget.

Han har netop via sin advokat meddelt til Computerworld, at han accepterer dommen.

Det kan du læse mere om her: Atea-sagen: Tidligere koncern-it-chef i Region Sjælland accepterer fængselsstraf

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår sagen skal for Østre Landsret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere