Har man ikke allerede prøvet det, kan virtual reality virke som en lettere uoverskuelig størrelse, som ikke gøres mere imødekommende af forskellige standarder, ledninger og høje hardware krav.
Og så er der selvfølgeligt den evigt tilstedeværende frygt for at virtual reality aldrig bliver mere end en døgnflue, på lige fod med det 3D som start alle droppede efter Avatar var set et par gange i biografen.
Oplevelsen er dog en anden for de fleste, som har haft tid til at give PlayStation VR, Oculus Rift eller Vive et seriøst forsøg.
Hver især bliver de tre headsets introduceret som imødekommende pakker, der særligt via deres software er klar til at tage imod alle.
Ligeledes er udbuddet af både spil og andre oplevelser støt stigende, og særligt imponerende er, at diversiteten allerede er stor og ikke kun er fokuseret omkring simulationer eller ligegyldige minispil.
Hvis du derfor allerede har taget springet eller måske overvejer det, er her tre bud på spil i virtual reality, som du bør give en chance – alle testet med et standard Oculus Rift sæt på PC.
Racket NX
Via dets simplicitet er Racket NX en alternativ, men nærmest perfekt demonstration af at spil i VR også kan være af den hurtige og lettilgængelige slags.
Man befinder sig på alle tidspunkter i midten af en sfærisk arena, hvor de sorte paneler der dækker murerne fra tid til anden forvandles til mønstre af farver. Til sin rådighed har man en ketsjer, en fritsvævende bold og muligheden for på alle tidspunkter at kalde bolden til sig.
Det hele forgår på tid, og derfor skal man hurtigst muligt sende bolden mod de mange mønstre, eller nogle af de bonusikoner som blandt andet smider mere tid i timeglasset.
Oplægget er afsindigt simpelt, men udførslen tæt på genial. Det hele opleves derfor som en krydsning af Squash, Pinball og Breakout, og at ramme bolden så præcist at den sætter en kædereaktion af bonusser og points i gang, er på alle tidspunkter virkeligt tilfredsstillende.
At arenaerne på alle tidspunkter omgiver en, betyder dog at det et spil af den type hvor man kommer til at bevæge sig rundt, og her bliver man igen mindet op hvor meget der er at se frem til, når trådløs VR bliver en virkelighed.
Med dets Tron-lignende omgivelser, fængende spilbarhed og en udvikler som stadig fylder mere indhold i pakken, er Racket NX en nem anbefaling.
Arizona Sunshine
Hvor mange udviklere som udgangspunkt har fokuseret på mindre og mere fokuserede udgivelser, har ambitionerne hos holdet bag Arizone Sunshine (Vertigo Games) været nogle lidt andre. Her bydes således på en større oplevelse, der i sin opbygning minder om et forsimplet Resident Evil.
Baggrundshistorien er ligegyldig, og i stedet sættes scenen bedst ved at fortælle at du er en navnløs person, der af den ene eller anden ubetydelige grund befinder dig i et ørkenlandskab omgivet af zombier, og ganske få andre mennesker.
Overlevelses-ønsket er i højsædet, og det betyder at du må udforske omgivelserne for forsyninger, hvilket først og fremmest betyder ammunition til dit våbenarsenal. Kigger man sig ordentligt for, vil man sjældent befinde sig i situationer hvor det er manglen på ressourcer der føjer til frygten, men ikke desto mindre giver det lidt ekstra indlevelse at må rode forladte bygninger igennem efter ressourcer.
Havde Arizona Sunshine været en ganske almindelig PC-titel uden en snert af VR i sig, havde det nok været lidt for simpelt til at være fængende i længden. Udforskningen af de forskellige omgivelser, virker dog glimrende i VR, og det har udvikleren brugt til at opbygge forskellige omgivelser som ofte indeholder små hemmeligheder som belønning til den mest eventyrlystne.
Vertigo Games fortjener stor ros for at være en af de første udviklere der er lykkedes med en interessant verden, solid action og nok indhold til at kun de færreste vil føle sig snydt når den sidste zombie er skudt.
Rez Infinite
At Rez har fundet sin vej til VR siger alt om hvor enestående spilinstruktøren Tesuya Mizuguchis oprindelige ide var, da han hele vejen tilbage i 2001 første gang lancerede spillet på Segas hedengangne Dreamcast-konsol.
Det basale spil var allerede dengang ikke meget mere end en opdatering af det grundlag Sega allerede havde etableret med klassikere som Space Harrier og Panzer Dragoon. Således styrede man i tredjeperson en figur der konstant bevægede sig ”ind mod skærmen”, mens man med et sigtekorn skulle uskadeliggøre de fjender og projektiler som konstant forsøgte at ramme figuren i midten af billedet.
Men Rez var og er så meget mere end dets basale gameplay. Omgivelserne og fjenderne er alle abstrakte, men alligevel levende, fordi det hele skal forestille at forgå ind i et computersystem der er under angreb af en virus.
Et elektronisk og helt igennem eminent soundtrack, er koordineret sådan at hver fjende og lydeffekt matcher melodierne beats, og det hele går op i en helhed hvor kun ganske få andre spil kan være med.
Rez har altid virket tidløst, og det er måske også derfor man nærmest ikke bliver overrasket over hvor upåklageligt det hele fungerer i VR. Kontrollen er præcis, billedet mere flydende og skarpt end før og hele oplevelsen virker som var det tænkt til formatet fra første gang udvikleren skrev en linje kode.
Men Rez Infinite er mere en blot en genudgivelse, for det er også et glimt af hvad vi potentielt kan forvente os i fremtiden. Med i pakken får man således en ny bane, hvor konceptet er det samme som i det oprindelige spil, men hvor den tekniske indpakning er moderniseret.
Navnet på den nye bane er Area X og ikke kun virker den som en suveræn opdatering af alt det gode fra det oprindelige Rez, det er samtidigt også en af de visuelt flotteste demonstrationer af hvad der er muligt i VR.
At gå mere i detaljer vil være at frarøve potentielle købere noget af oplevelsen. Kort fortalt er Rez dog et essentielt køb for de som har mod på noget mere alternativt end pistoler og verdenskrige. Det er eminent skruet sammen, fungerer upåklageligt i VR og er endnu en mulighed for at prøve en vaskeægte spilklasikker.
Læs også: Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk