Surfere navigerer som dyr

Webbets brugere gør som rovdyr, når de jager information på nettet, siger forskere fra Xerox PARC.

indhold

Forskere fra Xerox Palo Alto Research Center (PARC) undersøger brugeres adfærd, når de går på jagt efter information på nettet. I et forsøg på at forstå, hvorledes folk navigerer på World Wide Web benytter forskerne biologiske teorier. Det rapporterer nyhedsbureauet Associated Press i en artikel på CNet.

Forskerne håber på, at resultaterne kan bruges til udvikle et program, der kan vurdere et websites brugbarhed. Det kan lyde temmelig fantastisk, men Xerox PARC-forskerne har flere gange i edb-historien revolutioneret brugen af computere blandt andet ved deres forskning i grænsefladen mellem mennesker og maskiner.

En af forskerne, Ed Chi, opsummerer resultaterne ved at konstatere, at websurfere ikke kan lide at tænke. De vil hellere have, at andre gør det for dem. I projektet arbejder computervidenskabsfolk og psykologer sammen for at afdække, hvad der tiltrækker brugerne. Forsøgspersoner er blevet stillet specifikke opgaver, og forskerne har derefter gennemgået hvilke links brugerne klikker på. De har opstillet begrebet informationsduft, som kan tænkes som en slags brødkrummer, der er spredt over webbet.

De sites, som forskerne vurderer som mest brugbare, for eksempel Amazon.com, giver brugerne forslag baseret på deres tidligere søgninger og indkøb på sitet. Eksperimenterne giver ligeledes fingerpeg om, hvad der gør websites ubrugelige. Alt for mange links og forvirrende præsentation af indhold er blandt de almindeligste forsyndelser.

Forskerne kalder det program, de håber at udvikle, for "Bloodhound", og ideen er, at det skal kunne analysere ord og links og give en vurdering af, hvor kraftig informationsduften er på et website.

Den danskfødte brugerfladeekspert Jakob Nielsen er skeptisk overfor, om det er muligt at udvikle et sådan program, men ser dog forskningen som vigtig, idet at det kan give en videnskabelig understøttelse for fornuftige designprincipper såsom meningsfulde beskrivelser.

Selv om man skulle tro, at det blot var almindelig sund fornuft, er der mange websites, der ikke overholder sådanne simple principper. Den sunde fornuft er ikke så udbredt, som man skulle tro, udtaler Jakob Nielsen til Associated Press.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere