Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Regeringen blæser på flertal for kæmpebøder til myndigheder for sjusk med persondata / Sejr til Merkel kan give markante eksportmuligheder for danske it-firmaer / Chefer kritiserer Løkke for manglende forbedringer af rammevilkår

Morgen-briefing: Regeringen blæser på folketingsflertal, som vil give myndigheder kæmpebøder for sjusk med persondata. Dansk digital start-up: Sejr til Merkel kan give kæmpe eksportmuligheder for danske it-firmaer. Stor undersøgelse: Chefer kritiserer regeringen for manglende forbedringer af rammevilkår

Godmorgen. Så nåede vi onsdag, og her er de hurtige it-nyheder fra Computerworld.

Regeringen blæser på folketingsflertal, som vil give myndigheder kæmpebøder for sjusk med persondata

Der er et bredt flertal i Folketinget for, at danske myndigheder på linje med private virksomheder skal risikere store bøder, hvis der sjuskes med beskyttelse af persondata, Flertallet har eksisteret i over to år, men i det lovforslag til ny databeskyttelseselov, regeringen netop har sendt til høring, er folketingsflertallets ønske ignoreret, skriver Politiken.

I lovforslaget står det direkte, at “Stillingtagen til sanktionsspørgsmålet i forhold til offentlige myndigheder udestår”

Det politiske flertal bag kravet består af den nuværende opposition samt Dansk Folkeparti. Men Liberal Alliance og Venstre har også tidligere bakket op om kravet, skriver Politiken.

Professor i persondataret Peter Blume kalder det usædvanligt og problematiske, at regeringen undlader at tage stilling til spørgsmålet.

Politiken har forgæves forsøgt at få justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at forholde sig til spørgsmålet om sanktioner, men ministeren har ingen kommentarer. Misisteriet henviser blot til, at “Organisationer, myndigheder og andre høringsparter er dog naturligvis velkomne til at komme med forslag og overvejelser i forbindelse med høringen.”

Dansk digital start-up: Sejr til Merkel kan give kæmpe eksportmuligheder for danske it-firmaer.

Tyskland skal have rettet op på et markant it-mæssigt efterslæb, lover Tysklands nuværende Kansler Angela Merkel og hendes støtteparti i et valgoplæg til valget til Forbundsdagen, som sker om små tre måneder. Det skriver Børsen.

Efterslæbet handler især om digital signatur samt kablet og mobilt bredbånd.

Det danske start-up-firma Cortrium forudser, at en sejr for Merkel kan give store muligheder for danske it-firmaer.

"Kommer Merkel igennem med forslagene, vil det være en gamechanger, fordi det er kontroversielt i Tyskland. Det er et godt budskab for mange danske virksomheder, der udvikler software og digitale løsninger, hvor der er kommunikation med det offentlige," siger medstifter og direktør i Cortrium, Jacob Eric Nielsen til Børsen.

Stor undersøgelse: Chefer kritiserer regeringen for manglende forbedringer af rammevilkår

Regeringen har ikke gjort nok for at forbedre virksomhedernes rammevilkår, mener et flertal af de danske virksomhedsledere.

Det fremgår af en stor undersøgelse, som Børsen har bedt Greens Analyseinstitut gennemføre blandt 445 topchefer.

43 procent af de adspurgte synes ikke, regeringen har gjort nok, mens 38 procent synes, der er gjort tilstrækkeligt. 70 procent mener, det hverken er blevet lettere eller sværere at drive et firma under den nuværende regering.

"Jeg kan ikke se, at der er sket noget markant nyt i de sidste to år," siger Matias Møl Dalsgaard, der er stifter og administrerende direktør i samkørselstjenesten Gomore til Børsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere