Artikel top billede

Slut for Gmail-brugerne med at sende og modtage denne type filer

Google optrapper kampen mod de it-kriminelle ved automatisk at blokere for en lang række forskellige vedhæftede filer i Gmail. Listen med forbudte filer vokser - og nu blokerer Gmail også for Javascript-filer.

Email-indbakken er i dag et yndet angrebsmål for de it-kriminelle, der forsøger at snige malware og phishing-angreb ind den vej i håbet om, at brugerne klikker på de vedhæftede filer.

En af verdens mest populære mail-tjenester, Googles Gmail, optrapper dog krigen mod de it-kriminelle ved i stigende grad automatisk at blokere for forskellige former for vedhæftede filer.

Listen ved filer, der bliver blokeret, vokser hele tiden - og nu bliver også .js-filer blokeret.

"Gmail begrænser på nuværende tidspunkt bestemte vedhæftede filer (eksempelvis .exe, .msc og .bat) af sikkerhedsmæssige årsager, og fra den 13. februar 2017 vil vi heller ikke tillade .js-vedhæftede filer," meddeler Google i et blogindlæg.

Læs også: Ny ransomware i omløb: Ransom32 bruger JavaScript til at kidnappe ofrenes data

"I lighed med andre begrænsninger af vedhæftede filer vil du ikke kunne vedhæfte en .js-fil, og en advarsel vil blive vist, der forklarer hvorfor."

"Ved indgående mail vil afsenderne få et svar tilbage om, hvorfor emailen blev blokeret," skriver Google.

Selskabet anerkender, at der kan være fornuftige grunde til, hvorfor man skulle ønske at udveksle .js-filer, og i de tilfælde anbefaler Google, at man eksempelvis anvender sit Google Drev eller lignende online storage-løsninger.

Listen vokser

Googles liste med fil-typer, der bliver blokeret i Gmail, er efterhånden blevet ganske lang.

Den ser i øjeblikket således ud:

.ADE, .ADP, .BAT, .CHM, .CMD, .COM, .CPL, .EXE, .HTA, .INS, .ISP, .JAR, .JSE, .LIB, .LNK, .MDE, .MSC, .MSI, .MSP, .MST, .NSH, .PIF, .SCR, .SCT, .SHB, .SYS, .VB, .VBE, .VBS, .VXD, .WSC, .WSF, .WSH

Samtidig blokerer Google også for mails uden vedhæftede filer, hvis tjenesten eksempelvis spotter et billede eller links, der kan være udgøre en trussel mod it-sikkerheden.

"Der kan være en række grunde til, hvorfor du i Gmail ser fejl-meddelelsen: 'This message was blocked because its content presents a potential security issue'."

"Gmail blokerer beskeder, der kan sprede virus, eksempelvis beskeder med eksekverbare filer eller bestemte links," forklarer selskabet.

Læs også:

Advarsel til Gmail-brugerne: Lumsk phishing-mail på spil netop nu - sådan spotter du den

Ny ransomware i omløb: Ransom32 bruger JavaScript til at kidnappe ofrenes data

Vigtig ny funktion i Gmail: Snart bliver du advaret om ukrypterede emails

Googles Gmail klar til kamp mod phishing og spoofing: Her er planen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere