I 10 års tid levede Jackie Vest Olsen fedt som sælger med en årlig løn på omkring en million kroner.
Størstedelen af indtægten kom fra salgsprovisionen, når han solgte og leasede printere, kopimaskiner og andre kontormaskiner til kunderne, som var selskaber fra både den offentlige og private sektor.
På sin daværende arbejdsgivers interne topscorerliste blandede Jackie Vest Olsen sig dog aldrig blandt de fem bedste sælgere, hvilket undrede ham.
Alligevel bliver han med tiden forfremmet til salgschef, og med kontakt til alle husets sælgere og indblik i deres kontrakter begynder sandheden langsomt at gå op for ham: Der er omkring årtusindeskiftet opfundet nogle nye kontraktformer, som bliver mere og mere udbredte blandt selskabets printer-sælgere.
Fik et wake-up-call
Disse nye kontraktformer er leasingaftaler med blandt andet serviceomkostningerne og andre forhold inkluderet. Samtidig er der tilknyttet et finansieringsselskab og flere vilkår er ifølge Jackie Vest Olsen uigennemsigtige over for kunderne.
Så mens leasing af printerne bliver en stadig mere indbringende forretning for printerforhandlerne, bliver det på den anden side af bordet dyrere og mindre gennemskueligt for kunderne at lease kontormaskinerne.
Jackie Vest Olsen finder også ud af, at hvad der startede som fiffige tricks, efterhånden spreder sig som ringe i vandet og bliver efterhånden standardkontrakter - ikke bare hos sin daværende arbejdsgiver, men i hele printerforhandler-branchen.
Derfor tager Jackie Vest Olsen sit gode tøj og forlader sin fede løn og virksomheden.
"Jeg stoppede, da jeg var dødtræt af de her leasing-aftaler. Der var ikke andre steder at søge hen, fordi hele branchen jo lavede den slags aftaler med kunderne. Ja, det gør de jo stadig den dag i dag - endda i stor stil lige fra producenterne til forhandlerne," forklarer Jackie Vest Olsen.
"Mit wake-up-call var, da jeg en dag gik ind til min chef og min direktør og sagde, at vi måtte kigge på de her leasingaftaler. Deres svar lød, at hvis kunderne var dumme nok til at skrive under på kontrakten, så var de også dumme nok til at betale. Jeg tænkte: 'fint, det bliver uden mig'," fortæller han videre.
Bondefangeri er business as usual
Jackie Vest Olsen har henvendt sig til Computerworld for at forklare, hvordan disse "nye" leasingaftaler virker.
Det har han gjort oven på en artikel om et privathospital, der grundet sløset læsning af kontrakten havnede med at betale 15 gange mere for sine nye printere, end hospitalet oprindeligt havde regnet med.
Den historie kan du læse mere om her: Bondefanget? Tilbud på printere på 20.000 kroner blev til lejeaftale til 300.000 kroner
"Den historie er bare business as usual, og dem ser jeg rigtig mange af. Desværre," lyder det fra Jackie Vest Olsen, som på 11. år har virksomheden Visivo, hvor han lever af at rådgive virksomheder om faldgruberne ved netop leasing-aftaler på blandt andet kontormaskiner.
Han har i tidernes løb været involveret i et hav af sager og retssager på vegne af sine kunder, der er slutbrugere af kontormaskinerne. I dag har han omkring 10 verserende sager vedrørende leasingaftaler på printere og andre kontormaskiner.
Samtidig vil han gerne flage for to muligheder, som mange leasingkunder i dag ikke ved meget om.
"For det første skal folk vide, at de kan have leasing-kontakter liggende, hvor de betaler en væsentlig overpris. For det andet skal folk vide, at de kan få hjælp til at få skabt gennemsigtighed med disse kontrakter, og dermed få klar besked om, hvad de reelt kommer til at betale for deres udstyr," siger Jackie Vest Olsen til Computerworld.
Slæber rundt på betonklods
Og hvad er så problemet med mange af leasingaftalerne?
"80 procent af alle "indkøb" på dette område sker via såkaldte finansielle aftaler, der i branchen går under betegnelser som lejeaftaler, leasing, driftsaftaler eller all-in-aftaler. Kært barn har mange navne, men de handler alle om at få så mange penge ud af kunderne som muligt," forklarer Jackie Vest Olsen.
At der er tale om finansielle aftaler med finansiel leasing betyder ifølge den forhenværende kopimaskine-sælger, at kunderne hæfter for aftalen i hele kontraktperioden, selvom de opsiger aftalen før tid.
For eksemplificere sin pointe nævner han, at en virksomhed kan indgå en aftale om maskiner til 120.000 kroner årligt på en aftale, der løber over fem år.
Det vil sige, at maskinerne i alt koster 600.000 kroner over den femårige periode - eller 10.000 kroner om måneden i fem år.
"Når der så kommer en sælger efter eksempelvis tre år og siger, at de kan få maskiner til 9.000 kroner om måneden, så slår mange til. Men det betyder samtidigt, at flere af leasingaftalens parametre ændrer sig såsom, at restgæld fra en gammel aftale bliver overført til den nye aftale," siger Jackie Vest Olsen.
Han forklarer, ofte bliver disse nye aftaler forlænget med yderligere fem nye år, hvilket mange er uvidende omkring.
"Med forlængelser af disse finansielle leasingaftaler slæber kunderne så at sige betonklodsen med sig fra den foregående aftale," fortsætter han.
Betonklodsen skal her forstås som den økonomiske byrde, som den gamle, uafsluttede aftale er, selvom mange med "nye" aftaler ifølge Jackie Vest Olsen tror, at de har gjort en god handel, da andre leverandører umiddelbart ikke kan matche prisen.
"Dette er simpelthen forankret i, at det simpelthen er for dyr for en ny leverandør at købe kunden ud af aftalerne, fordi kunden allerede kommer fra et kunstigt højt omkostningsniveau," fortsætter han forklaringen, om de leasingkarusseller, som slutbrugerne derved forløbende ender med at kører videre i.
De manglende kontraktoplysninger
Efter at have kigget på tusindvis af leasingkontrakter i årenes løb har Jackie Vest Olsen hæftet sig ved, at de oftest indeholder syv variable, hvoraf kunden kun får oplyst tre af dem.
I de fleste tilfælde får leasingkunderne oplyst, leasingperioden i måneder, antallet af maskiner og hvad sideprisen er per print for på en leaset printer.
"Det, som kunderne eksempelvis ikke får oplyst, er, hvad renteomkostningen er, hvad indfrielses-/restgælden er, hvor meget serviceomkostningerne er og prisen for nyt udstyr," siger Jackie Vest Olsen.
Han mener, at disse oplysninger er ekstremt vigtige for kunde at vide, så vedkommende kan gennemskue, hvad man egentlig skriver under på og dermed forpligter sig til/har krav på.
Uigennemskuelighed med abonnementer har i mange år også præget eksempelvis mobilmarkedet. Her fik Forbrugerombudsmanden for godt 10 år siden indskærpet, at reklamer med telefoner til én krone også skulle indeholde den samlede pris for telefon plus abonnement.
"Der mangler en lignende ordning på printerleasing-markedet med oversigt over samlet pris og renter. Jeg har selv rendt panden mod muren hos Forbrugerombudsmanden, som er henvendt til private forbrugere. Dette er helt sikkert en sag for en 'Forbrugererhvervsombudsmand'," siger Jackie Vest Olsen.
Han fortæller, at en anden uigennemskuelig faktor er førnævnte finansieringsaftale, som rent formelt bliver håndhævet i et pengeinstitut og ikke hos den producent, leverandør eller distributør, som kunden lige har kigget i øjnene og indgået en aftale med.
"På den måde kommer en sælger fra en printleverandør til både at sælge produkter samt udbyde en leasingaftale og derved sælge en finansiel ydelse for et pengeinstitut. Jo større denne aftale er, des mere får pengeinstituttet i renter, og så får printerleverandøren naturligvis en returkommission," lyder det fra Jackie Vest Olsen.
Han vurderer, at de finansielle intuitioner sjældent tjekker op på, om leasingaftalerne er prissat korrekt. Det skyldes, at jo højere kontraktværdien er, des højere er renteindtægterne.
"Det faktum, at kunderne ved underskrift accepterer 'det med småt', hvor leasingsselskabet fraskriver sig ethvert ansvar, gør jo behovet mindre for efterfølgende kontrolprocesser."
De store mod de små
Jackie Vest Olsen hævder, at når printerleverandørerne og de finansielle institutioner står sammen om aftalerne, bliver kunderne hurtigt den lille.
"Det er ikke godt at være den lille, når ens kontrakt ikke har alle oplysninger med, og sælgeren ikke rådgiver om det hele. Min opfattelse er, at det strider mod Bekendtgørelsen for god skik for finansielle virksomhed, når kundekontrakten ikke er gennemskuelig," siger Jackie Vest Olsen.
Han fremhæver, at leasingselskabet i den slags aftaler skal sikre sig, at sælgeren hos printleverandøren som jo også er ude og sælge på vegne af leasingselskabet, overholder føromtalte god skik for finansielle virksomheder, som du kan finde her.
Og når man er den lille i sådan en leasingsag, kan man ifølge Jackie Vest Olsen hurtigt stå i en situation, hvor man ikke har sanktionsmuligheder - eller muligheder for at komme ud af aftalerne, når først krusedullen er sat.
I den perfekte verden ville det derfor ifølge den tidligere printsælger være ideelt, hvis alle punkter blev tydeligt skrevet op i kontrakten, så kunden ved, hvad vedkommende skriver under på.
Af samme grund peger han på, at det kan være endog meget svært at finde officielle prislister på printere og multifunktionsmaskiner, da meget få spillere har interesse i at skabe gennemsigtighed med markedet.
Offentlige kunder vredet for millioner
Når det kommer til offentlige kunder, er der også en del cowboytricks, som printsælgerne ifølge Jackie Vest Olsen benytter i stor stil.
Et af de mere spekulative numre er, at en forhandler kan holde øje med, hvilke printfirmaer som er tilknyttet en fælles SKI-indkøbsaftale for staten og kommunerne.
"Når sælgeren så kommer ud til den offentlige kunde, bliver denne spurgt om sideprisen per print. Den pris kan sælgeren typisk gøre billigere med printere fra samme producent, som dog intet har at gøre med den eksisterende SKI-aftale," bedyrer Jackie Vest Olsen.
Han vurderer, at den offentlige sektor på baggrund af leverandørernes og forhandlernes samlede milliardomsætning betaler trecifrede millionbeløb i overpriser for printere og uigennemskuelige aftaler hvert eneste år.
"Det er jo lidt sjovt at tænke på, at vi undersøger socialt bedrageri meget grundigt, når disse leasingaftaler på printere og multifunktionsmaskiner ikke bliver løbet igennem," siger Jackie Vest Olsen.
Han bemærker også, at de offentlige kunder ikke kan få rådgivning hos SKI om, hvorvidt det kan betale sig at udskifte udstyr nu eller vente til senere senere.
"Denne vurdering foretages ofte på baggrund af en opgørelse skitseret af leverandøren. Det er jo som at lade ræven vogte får," lyder det fra Jackie Vest Olsen.
Alle er åbenbart professionelle
Han har i tidernes løb også tabt en del af de retssager, som han har deltaget i som slutkundernes repræsentant.
I de fleste tilfælde synes han dog, at afgørelserne har været uretfærdige.
"Dommerne har i flere sager især lagt vægt på, at når eksempelvis en pædagog underskriver en leasingaftale, så er pædagogen en såkaldt 'professionel part'. Men problemet er bare, at man ikke på pædagogstudiet lærer at gennemskue disse printeraftaler, hvor halvdelen af betingelserne oven i købet mangler," lyder det fra Jackie Vest Olsen.
Han håber derfor, at leasingkunder med håret i postkassen vil søge hjælp hos en specialist som ham selv eller hos en af konkurrenterne, som også har specialiseret sig i at gennemskue og rådgive om leasingaftalerne.
"Kunderne indgår dagligt utrolig komplekse aftaler, uden de er vidende om dette. Og de ved ikke, hvor de kan søge hjælp," runder han af.