Teknologi. Forandring. Organisation.
Det er ifølge direktør Birgitte Hass fra it-brancheforeningen ITB de tre nøglebegreber i statens opgave med at få udskiftet sine it-legacysystemer til nye teknologiplatforme i den kommende tid.
Hun vurderer, at overgangsfasen fra nyt til gammelt vil tage i størrelsesordenen fem års tid baseret på en koncentreret indsats, men det forudsætter ifølge ITB-direktøren, at staten rækker ud og taler med de danske it-leverandører - både dem på legacysystemerne og de nye spillere i udbudsrunderne.
"Kunde og leverandører skal tale meget bedre sammen, end de gør det i dag. Hvis nogen tror, at leverandørerne på de gamle systemer sidder og klamrer sig til deres viden, er dette en misforståelse," siger Birgitte Hass og fortsætter:
"Overgangen fra gammelt til nyt kan kun lykkes, hvis staten rækker ud til alle leverandørerne og inviterer dem til dialog. Tiden og teknologien er med staten, for alle er interesseret i at få udskiftet de legacy-systemer, der har tjent Danmark så godt i 25 år eller mere."
Gode råd til staten
Birigtte Hass fremhæver foruden den altafgørende dialog med leverandørerne en række punkter, som staten bør skrive sig bag øret.
"De skal jo skifte motorer på en jumbojet i luften, så staten må erkende, at den kommer til at betale for sameksistens af flere systemer i en længere overgangsperiode," siger hun.
Læs også: Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD
Næste punkt på statens to-do-liste bør ifølge Birgitte Hass være, at skære ned på altomfattende kravspecifikationer, der nærmest er forældede, når man har færdiglæst alle tusindvis af sider.
Yderligere et punkt til planen er at have færre it-projekter af bibelske dimensioner og i stedet få brudt it-opgaverne ned i mindre bidder, så hverken staten eller it-leverandørerne kløjes i dem.
"Staten bør også udarbejde en overordnet plan, hvor første halvdel er detaljeret og møntet på konkrete it-projekter, der skal udarbejdes. Resten af planen omfatter de store perspektiver, altså hvad leverandørerne kan forvente, at staten efterspørger om fem til 10 år, så de kan forberede eksempelvis snitfladerne," forklarer Birgitte Hass.
Kan lære hos private virksomheder
Hos it-interesseorganisationen Dansk IT skorter det heller ikke på gode råde til staten i arbejdet med legacy-kontrakterne, der er ledet af Digitaliseringsstyrelsen, som Computerworld tidligere har berettet om.
Læs mere om det her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør
Direktør i Dansk IT, tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, mener, at det er helt fundamentalt for staten, at have styr på sin systemportefølje.
Derefter kan den tage ved lære af legacy-udskiftningen i flere private virksomheder, da staten ikke står alene med legacy-udfordringen.
"Hvis du løbende har undladt at opgradere, så melder problemerne sig jo på et tidspunkt. I staten har man skudt legacy-problemstillingerne foran sig længe nok, og så man jo oparbejdet en del it-gæld," lyder det fra Rikke Hvilshøj, som tiltrådte som direktør i Dansk IT den 1. december.
Hun pointerer i lighed med Birgitte Hass fra ITB, at staten står foran store organisatoriske udfordringer, når den skal til at spille en mere aktiv rolle i takt med, at legacy-systemerne skal udskiftes et for et i den kommende tid.
Ingen af de to kan se de store perspektiver i, at staten selv begynder at udvikle det hele selv fra bunden af.
"Jeg kan derimod sagtens forestille mig et OPP (offentligt-privat partnerskab, red), hvor staten ejer 51 procent og de private ejer 49 procent, så der hele tiden kan komme nyt blod ind i projekterne," forklarer Rikke Hvilshøj
Og i lighed med sin direktørkollega i ITB, peger Rikke Hvilshøj på, at staten må grave i statskassen i en uundværlig overgangsperiode fra de gamle til de nye systemer.
"CSC sidder jo med en del viden om systemerne, og vi skal gøre det klart, at der er en omkostning ved at vedligeholde den viden," formulerer hun det.
Nej tak til Datacentralen II
Tankerne i hovedet hos direktør Adam Lebech fra Dansk Industris digitale organisation, DI Digital, er helt på bølgelængde med direktørerne i de to andre it-organisationer.
"Selvfølgelig kan staten få gjort op med legacy-systemerne. Det er kommunerne og it-selskaber som EG, NNIT og Netcompany jo levende beviser på. Det har dog ikke været nemt ude i kommunerne, så selvfølgelig skal staten tage opgaven uhyre seriøst," siger Adam Lebech til Computerworld.
Han fraråder også, at staten med Skat og Rigspolitiet i spidsen som de største it-myndigheder bygger det, som han kalder for "Datacentralen II", da flere af DI's egne opgørelser viser, at det mest effektive og innovative miljø kommer, hvis staten konkurrenceudsætter sine it-projekter.
"ATP med Udbetaling Danmark er et andet eksempel på, at vi kan gøre op med den gængse måde at drive offentlige myndigheder på," siger Adam Lebech og henviser til den populært benævnte "99. kommune", som årligt udbetaler 140 milliarder kroner til danskerne.
Læs også: Sådan udbetaler ATP 140 milliarder til danskerne
Han opfordrer alle politikere og embedsmænd til at tage statens livgreb med legacykontrakterne meget seriøst, da de dermed er med til at brolægge fremtidens offentlige myndigheder med informationsteknologien som den konstant snurrende medhjælper.
"Embedsmændene kommer jo fra en nul-fejls-kultur, og de er nervøse for at blive hængt ud, mens udskiftningsarbejdet står på. Men hvis vi ikke tager nogle risici, så vil vi jo aldrig udvikle os som samfund," understreger Adam Lebech, som selv er tidligere embedsmand hos forskellige statslige myndigheder.
Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om
Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om