Digitaliseringsstyrelsen, Skatteministeriet og Rigspolitiet er de helt centrale myndigheder i statens opgør med de såkaldte legacy-kontrakter, som Computerworld kunne afsløre tirsdag.
Læs også: Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om
Derfor har Computerworld naturligvis også forsøgt at indhente mere viden om legacy-opgøret hos netop de tre myndigheder.
Ingen af de pågældende myndigheder har dog det store at sige til offentligheden, og de ønsker ikke umiddelbart at stille op til et interview og uddybe baggrunden for legacy-opgøret.
Computerworld har dog indhentet skriftligt svar fra Rigspolitiets konstituerede it-direktør, John Vestergaard.
Her er politiets svar
Han svarer til en hel række spørgsmål om blandt andet omfanget af legacy-kontrakterne, konkrete risici i de nuværende legacy-aftaler og hvornår alternativer kan være klart, at:
"Rigspolitiet har en række it-systemer af ældre dato (de såkaldte legacysystemer), som driftes af en ekstern leverandør. Som det også har fremgået af pressen, så har Rigspolitiet igangsat et arbejde, der skal muliggøre et udbud af disse systemer," skriver John Vestergaard i sin mail og fortsætter:
"Rigspolitiet ønsker ud over, hvad der allerede har været fremme i pressen, ikke at gå i detaljer om arbejdet med legacysystemerne, da det blandt andet omhandler håndteringen af eksisterende kontrakter hos en af Rigspolitiets leverandører."
Vi vender tilbage senere
Hos Digitaliseringsstyrelsen er informationsstrømmene ikke meget mere tydelige.
Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør
I et skriftligt svar sendt via styrelsens presseafdeling lyder det fra Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen, som også er formand for den styregruppe, der skal have ændret legacy-kontrakterne:
"Der er et erkendt behov for at forbedre situationen i forhold til manglende udbud af en række statslige legacy systemer. Der er derfor igangsat en indsats, der har fokus på disse outsourcede it-systemer i staten. Indsatsen vedrører eksisterende kontraktforhold og er derfor fortrolig."
Skatteministeriets presseafdeling har meddelt Computerworld, at svarene herfra på vores spørgsmål 'forhåbentligt' er klar i denne uge.
Her er spørgsmålene
Dermed er ingen blevet meget klogere på det nu offentlige opgør, som staten har gang i med at få ændret vilkårene i de legacy-kontrakter med leverandører som CSC, KMD og IBM.
Læs også: Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC
Overordnet ville vi ellers gerne have svar på:
- Hvilke konkrete legacy-systemer forsøger staten at slippe ud ad med det nuværende arbejde i arbejdsgruppen styret af Digitaliseringsstyrelsen?
- Hvor meget er disse legacy-kontrakter værd i kroner og øre? Og hvor meget betaler I for meget, for legacy-kontrakterne, som det bliver nævnt i generelle vendinger på et styregruppemøde i november 2014?
- På dette møde bliver der også diskuteret forskellige scenarier for CSC - blandt andet at selskabet går konkurs. Hvad er konsekvenserne for staten, hvis CSC går konkurs?
- På mødet bliver det også nævnt, at ministerierne ikke håndterer risici i kontrakterne hensigtsmæssigt - hvad betyder det konkret?
- Hvad har konsekvenserne været i henholdsvis Rigspolitiet, hos Skat og i resten af Staten, af at man ikke har håndteret risici hensigtsmæssigt?
- Har CSC' skandalehistorier i de seneste mange år været medvirkende til at tage opgøret med legacy-kontrakterne nu?
- Hvornår forventes det, at staten/Justistsministeriet/Rigspolitiet har færdigforhandlet vilkårene for at komme ud af disse legacy-aftaler?
- Hvad er udfordringerne i disse forhandlinger set fra statens side?
- Hvad skal træde i stedet for legacy-systemerne?
Læs også:
Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det
Lander mellem to stole: Derfor vil myndigheder ikke tage sig af CSC's store udbuds-skandale