Artikel top billede

Skatteministeren stævner nu KMD for næsten 700 millioner efter EFI-skandalen.

Staten stævner KMD for 700 millioner på grund af skandale-system

Skatteministeren har afsendt et gigantisk erstatningskrav mod KMD for firmaets rolle i forbindelse med det skandaleramte it-system EFI. KMD mener ikke, at der er noget at komme efter.

Landets skatteminister, Karsten Lauritzen (V), er på regeringens vegne godt og grundig knotten over, at EFI-systemet aldrig er kommet til at virke efter hensigten.

Han mener, at en del af ansvaret ligger hos KMD, der har været it-leverandør på systemet, og derfor sender han nu en stævning afsted fra Skatteministeriet på ikke mindre end 692 millioner kroner.

Det skriver Børsen.

Ministeren siger til avisen, at Skats inddrivelsessystem ikke har fungeret i en årrække og, at KMD ikke har leveret det, der er blevet aftalt mellem Skat og firmaet, hvilket som bekendt har haft store konsekvenser for it-systemets duelighed.

Erstatningsbeløbet udgør alle investeringer i forbindelse med udviklingen af EFI-systemet, men ligger dog langt under de faktiske omkostninger, der havnede på et solidt milliardbeløb.

Læs mere her: Samlet regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender på næsten 1,2 milliarder kroner

KMD: Det er urimeligt
KMD er naturligvis ikke med på den plan.

"Den (stævningen, red.) er urimelig, men vi imødeser at få sagen afklaret i retten, da det er vores vurdering, at vi har en særdeles god sag," skriver KMD's juridiske direktør og advokat, Mark Skriver Nielsen, til Børsen.

I september sidste år besluttede skatteministeren at lukke EFI. Det betød, at staten måtte vinke farvel til 14 milliarder kroner i gæld til det offentlige.

EFI-skandalen har også haft andre konsekvenser - blandt andet var den en medvirkende årsag til, at Jesper Rønnow blev fyret som topdirektør i Skat. Skats it-direktør blev også fyret under it-skandalen. Læs mere om det her.

Historien om EFI har i det hele taget været lang og rigtig kedelig læsning for både Skat og KMD.

Men det skræmmer dog ikke Skat fra at sætte nye it-projekter i søen, hvilket du kan læse mere om her: Skat i gang med Danmarkhistoriens største offentlige it-projekt: Her er bygge-planerne

Du kan læse mere om problemerne med EFI her:

Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det

Samlet regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender på næsten 1,2 milliarder kroner

Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere