Bolignet raser over Dyremoses terror-kritik

Bolignetforeningen angriber nu TDC's topchef, Henning Dyremose, der tirsdag gik til angreb på terrorpakken og rasede over, at bolignet slipper for de skrappe krav om at logge telefonsamtaler og e-mail. Foreningen kalder angrebet et desperat og usmageligt forsøg fra TDC's side på at bremse udbredelsen af bolignetforeninger.

En forening af danske bolignet går nu til angreb på TDC's administrerende direktør, Henning Dyremose, der tidligere på ugen kaldte regeringens udkast til en terrorpakke meningsløs.

Dyremose beklager sig over, at bolignetværk slipper for at overholde de samme skrappe krav om at logge telefonsamtaler og e-mail, som teleselskaberne ifølge regeringens udspil skal underlægges.

Det fik ham blandt andet til sige, at han godt vidste, hvor han ville flytte hen, hvis han var terrorist og ikke ønskede, der var nogle, som kunne snage i hans kommunikation. Han ville da flytte til et af de mange danske huse med bolignetværk.

Usmageligt angreb

De udtalelser opfatter Bolignetforeningen, en interesseorganisation for danske bolignet, som et desperat og usmageligt forsøg fra TDC's side på at bremse udbredelsen af bolignetforeninger i ly af terrorpakken.

Bolignetforeningerne leverer bredbånd, telefoni og i nogle tilfælde kabel-tv og er ved at blive alvorlige konkurrenter til TDC. De har deres egen infrastruktur og tilbyder ofte kunderne store besparelser ved at skifte fra Danmarks største teleselskab.

- Henning Dyremose glemmer at fortælle, at hvis han er terrorist, som gerne vil undgå registrering, så kan han lige så godt finde et job i en virksomhed, begynde på universitetet eller besøge biblioteket. Alle de nævnte instanser er nemlig fuldstændig fritaget fra registreringspligt ifølge udkastet til bekendtgørelsen, siger Rune Hansen, formand for Bolignetforeningen.

Ubrugelig terrorpakke

Han er dog enig med Dyremose i, at hvis terrorpakken skal have nogen som helst værdi, så skal al datakommunikation registreres, uanset om den går gennem en teleudbyder, en virksomhed, et universitet, et bibliotek eller en bolignetforening.

Bolignetforeningen vil kæmpe for, at alle bolignet bliver fritaget for logningspligt, hvis ikke virksomheder, biblioteker, universiteter og udbydere af webmailtjenester skal leve op til de samme krav.

Foreningen mener også, at udkastet til terrorpakken er uklar på det tekniske område. Det tager eksempelvis ikke højde for de mange muligheder for kommunikation og kryptering, som vil gøre logningen ubrugelig i politiets efterforskning.

Relevant link

Udkastet til logningsbekendtgørelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere