Når man kalder fodbold for "det smukke spil", så er det som regel fordi, at de mange finesser, taktikker og ikke mindst mål går op i en højere enhed, og leverer en vare ulig meget andet. Vi bliver underholdt, når en dribler, skyder og scorer, ligesom man kan føle sig håbløst nede, når ens hold taber. Som tilhænger - eller spiller - af det smukke spil gennemlever man op- og nedture, der er helt unik for sporten.
FIFA har altid været garant for god underholdning på grønsværen, og i de seneste par år har det klart været det bedste fodboldspil på markedet. Den største konkurrent, Pro Evolution Soccer, er først igen ved at finde fodfæste, og derfor kunne man frygte, at FIFA var begyndt at tage lidt let på genren.
Det er dog ikke tilfældet med FIFA 16. En række gennemgribende ændringer er blevet foretaget for at rykke tættere på virkelighedens boldspil, blandt andet et lavere tempo, således man ikke længere skal have lynhurtige spillere for at kunne følge med i kampen, men kommer langt alene på god spilforståelse.
Har man ikke spillet FIFA 16 før, eller er det lidt længe siden, at man i det hele taget har haft med FIFA at gøre, så vil årets største forskel kunne mærkes i, at spillet er droslet ned i tempo. Succes på banen er ikke længere underlagt spurtens overstrålende betydning. I stedet er det taktiske overblik en af årets absolut vigtigste kundskaber.
Det er et kærkomment fokusskifte, og FIFA føles nu mere naturligt og balanceret. Angrebene er især blevet meget mere tilfredsstillende. At arbejde bolden op ad banen er nemlig ikke nogen let opgave, men når ti afleveringer pludselig bare klikker, og angriberen sender bolden i mål, så er det en helt anden glædesrus, man oplever.
I sidste års udgave kunne man nemt tage et mål for givet, når eksempelvis Seydou Doumbia alene kunne hamre forbi midtbane og forsvar for derefter at drible udenom målmanden og trisse bolden i mål. Det er nu en sjældenhed, som det bør være.
Kigger man mere overordnet på FIFA, er de velkendte spildele så som karriere, både som manager og spiller, Pro Clubs, turneringer og det ultra-populære FIFA Ultimate Team selvfølgelig også at finde i pakken. Første- og sidstnævnte er der, hvor de største forandringer og tilføjelser kan mærkes, og især karrieredelen har fået et velfortjent kig i sømmene.
Dine spillere er ikke længere sat til at forbedre sig på baggrund af tilfældige målinger, men der er derimod mulighed for personlig tilpasning af talenternes træningspas. Dette gør, at du nu kan fokusere på defensive egenskaber i en spiller, der måske skal befinde sig i en defensiv rolle på banen. Dertil er tilføjelsen af små venskabsturneringer et lækkert tiltag, der giver din klub en chance for at tjene en ekstra skilling, før sæsonen for alvor går i gang. Et friskt pust, og bevis på, at EA ikke kun sidder med Ultimate Team i tankerne.
Men! Ideelt set havde karrieredelen fået endnu mere opmærksomhed, som mange sukker efter. Når små detaljer så som spillernes statistikker (mål, kampe osv. for klubben) ikke engang er at finde i en karriere, hvor milepæle som regel betegner, hvor stor en karriere egentlig er og var, så er det måske lidt et tegn på, at EA bevidst forsøger at smide opmærksomheden over på Ultimate Team, der finurligt nok rummer alle disse detaljer.
På en måde er det selvfølgelig forståeligt; Ultimate Team er spildelen, der fanger det bredeste publikum, og antallet af kernespillere er stadigt voksende for hver udgave af FIFA, der bliver smidt på gaden.
Nu er udtrykket "Ultimate Team" blevet smidt rundt i flæng, og ved man ikke helt, hvad det egentlig er for en spildel, så tænkt det som et virtuelt kortspil. Du får en pakke spillere, når du starter op for første gang, hvorfra det handler om at bygge sit drømmehold og føre dem til sejr.
Dette kan gøres ved, at man enten bruger sine hårdttjente håndører fra virkeligheden, altså betaler med rigtige penge, eller spiller nogle kampe og køber kortpakker for de tjente coins.
Det er en vanedannende model, og undertegnede har da selv hældt mange timer i spildelen i forsøget på at skabe drømmeholdet og nå til tops i division 1.
Men nu er det ikke blot spillets gameplay, der har fået en overhaling og lidt ekstra kærlighed. Grafikken i spillet, samt atmosfæren på stadion, har nemlig også fået et par nøk opad.
FIFA ved, hvordan man leverer en helstøbt fodboldoplevelse, og EA har igen forbedret - og imponeret - på det grafiske niveau. De mange licenserede stadions er gengivet nøjagtigt ned til mindste detalje, og selv de generiske stadions ser fortræffelige ud. Skyggerne falder flot og publikums hujen og buh'en kan let lyde som noget, der kommer ude fra gaden af. Hver kamp er derfor en fornøjelse at spille, når grafikken er sprød, og atmosfæren i top.
Kvindernes indtog på FIFA er ligeledes en kæmpe sejr for serien, og det giver mere end blot en anderledes form for gameplay. Det giver en overset del af FIFA-fanskaren mulighed for at spille med deres idoler, og det åbner dørene for, at det bredere publikum stifter bekendtskab med kvindernes fodbold.
Forhåbentligt ser vi et større udvalg af hold og spillere i de kommende udgaver, da tiltaget helt bestemt er værd at bygge videre på. Det er nemlig lidt en skam, at de eneste muligheder for at benytte kvinderne er i en "international turnering" og de klassiske venskabskampe.
Med dette års udgave har FIFA endnu engang slået fast, at det er fodboldspillet til det brede publikum, og kongen af fodbold-simulatorer. Vanen tro har det de rigtige klub- og spillerlicenser, således at alt føles virkeligt, og atmosfæren giver en følelse af, at man ser på en vaskeægte omgang fodbold. Det vil dog være en sport, der, på den virtuelle front, altid skal finjusteres, og det vil blive gjort til næste års udgivelse.
Det til trods er der ingen tvivl om, at FIFA 16 er den bedste udgave af fodbolden i mange år, og det er kun sundt for alle, at tempoet er skruet lidt ned.
Karakter: 5/6
Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny