Interessevaretagelse. Politikerpåvirkning. Lobbyisme.
Kært barn har som bekendt mange navne.
Og når den globale it-gigant Microsoft og den hjemlige telemastodont TDC sender sine lobbyister i nærkamp med politikere og embedsmænd sker det med selskabernes kommercielle interesser for øje.
I hvert fald langt henad vejen.
Det fortæller Anders Thomsen, som er direktør for politik og strategi hos Microsoft Danmark, hvor han organisatorisk indgår i et Microsoft-team med blandt andre jurister og PR-folk.
"Som udgangspunkt og til syvende og sidst varetager jeg Microsofts interesser, men vi er jo også interesserede i Danmarks interesser. Her er det ikke nødvendigvis modstridende interesser, der er på spil," forklarer Anders Thomsen til Computerworld.
Troværdighed er adgangsbillet
Han fortæller, at hans daglige arbejde på de indre linjer består i at holde sig ajour med Microsofts produkter og politik, mens han udadtil holder fingeren på pulsen angående tendenser i EU og i det danske folketing.
"Vores viden vil vi gerne bruge til at påvirke samfundet. Det gør vi med fakta og en respektfuld dialog med folk som politikere og embedsmænd, hvor min kerneopgave er at sørge for, at vi kan sælge vores produkter og modgå lovgivning, der hindrer vores salg," siger Anders Thomsen.
Microsofts direktør for politik og strategi erkender, at det at komme fra en stor, rig virksomhed som Microsoft er en døråbner i det politiske liv.
Han kender derfor også alt til de skræmmebilleder, der bliver malet af lobbyister fra globale, pengetunge virksomheder, som står i svagt oplyste korridorer og indgår studehandler med toneangivende politikere.
Det er dog ikke et billede, han genkender fra sin egen dagligdag.
"Jeg mødes jo netop med folk, der arbejder for samfundets interesser, og min opgave er så at finde fællesnævnere med dem. Der er intet skjult omkring vores holdninger til en sag," siger Anders Thomsen og fortsætter:
"Man er jo desuden en dårlig Microsoft-lobbyist, hvis man ikke kan erkende, at vi også kan tage fejl. Derfor er det udover at tale også vigtigt at lytte og vælge sine kampe med omhu. For min personlige troværdighed er ekstrem vigtig, hvis nogen skal lytte til mig igen en anden dag."
Microsoft og databeskyttelsen
Han anslår, at han årligt har 30 personlige møder med spindoktorer, embedsmænd og politikere fra den politiske sfære i Danmark.
Den slags møder tager oftest en times tid, hvor der over en kop kaffe eller to bliver talt om konkrete emner, som Microsoft mener at kunne byde ind på med konstruktive forslag.
"Jeg mener ikke, at jeg manipulerer ved den slags møder. Derimod pakker jeg vores pointer ind en relevant historie - gerne med cases og konsekvenser fra virksomheder," siger Anders Thomsen.
Selv om han sjældent selv er nede og tale med EU-folk, eksemplificerer han sit udsagn med en ganske varm politisk kartoffel i EU's udarbejdelse af det længe ventede databeskyttelsesdirektiv.
For i det langstrakte forløb har Anders Thomsens kolleger med fast bopæl i Bruxelles arbejdet stenhårdt på, at politikerne nåede frem til en aftale, der sikrer, at Microsoft fremover kan sælge sine produkter på områder som cloud-, big data-, og Internet of Things (IoT).
"Vi har blandt andet fokuseret meget på, at indsamlingen af data i hele Internet of Things-bølgen ikke bliver det vigtigste, men derimod hvordan vi fremadrettet bruger disse data, som igen har direkte indflydelse på vores cloud-forretning."
På det personlige plan peger han på, at arbejdet med at påvirke lovgiverne ved både at fremme og modgå regulering, når og hvis det er i Microsofts interesse, er "meget interessant".
"Jeg synes, det er skægt at være med til at pleje en virksomheds interesser og sætte det ind i en samfundsmæssig sammenhæng i en branche i rivende udvikling," siger Microsofts danske direktør for politik og strategi til Computerworld.
Et helvedes hyr med netneutralitet
Knap så skægt var det for Microsoft, da et par europæiske telegiganter med Orange Frankrig i spidsen for en lille håndfuld år siden begyndte at blokere for IP-telefonitjenesten Skype, som Microsoft netop havde købt for 44 milliarder kroner.
Årsagen til blokeringen var, at teleselskaberne beskyttede deres nedadgående telefonsamtale-forretning, som var (og er) under pres fra IP-telefoni-selskaber som Skype.
Blandt andet den oplevelse resulterede i, at EU begyndte at granske spørgsmålet om netneutralitet nærmere, hvilket for nyligt mundede ud i en forordning, der officielt ser dagens lys inden for en måneds tid.
Det danske teleselskab TDC stod med på sidelinjen, da der ikke i Danmark var eksempler på blokeringer.
TDC havde således givet sine indspark til debatten via de store tele-brancheorganisationer GSMA og ETNO, som skulle forhandle en aftale igennem med EU på blandt andet området for netværksstyring.
TDC-lobbyisten Allan Bartroff erindrer, at hele debatten startede med en enorm slagside for den europæiske telebranche, hvor især den 'grønne' del af EU Parlamentet med blandt andet danske SF i folden slog på, at bits skulle være frie og lige efter amerikansk forbillede.
"Nogle 'aktivister' havde fået nogle politikere i EU-Parlamentet til at tro, at alle de europæiske teleselskaber kunne åbne og lukke for nettet og services som Skype, som det passede os. Det var faktisk noget af et hyr at forklare politikerne, at netværksstyring er nødvendigt for at prioritere visse data," siger Allan Bartroff.
Passer med kommercielle interesser
Han nævner, at netværksstyring eksempelvis er vigtigt, hvis et hospital benytter telemedicin, eller kunder benytter tjenester som netop føromtalte Skype, hvor der kræves en stabil strøm af data.
Nogle tjenesters data bør således kunne prioriteres over trafik fra blandt andet brugere, der sidder og downloader store filer. Derved kan teleselskaberne også sælge premium-services til eksempelvis hospitalernes telemedicin-løsninger.
Allan Bartroff fortæller, at den kommende EU-forordning om netneutralitet lige på området for netværksstyring er blevet ganske godt afbalanceret.
Resultatet er kommet efter, at de store telebrancheorganisationer havde haft samtaler med embedsmænd i Kommissionen, EU-politikerne i parlamentet og så Ministerrrådet, hvor det i TDC's tilfælde drejer sig om samtaler med folk i den danske Erhvervsstyrelsen.
"Mange EU-borgere vil omkring netværksstyring slet ikke mærke nogen forskel på tiden før og efter forordningen. Men den passer ind i vores operationelle hensyn og kommercielle interesser, og den passer med brugernes oplevelser," vurderer Allan Bartroff.
En flyrejse til millioner af kroner
Udover at agere indsparker til de store europæiske telebrancheorganisationer og den hjemlige Erhvervsstyrelse rejser Allan Bartroff også selv til Bruxelles et par gange om året for at tale TDC's sag.
Blandt andet tog han flyet til Belgien for en håndfuld år siden angående den danske stats påstand om, at TDC havde forsyningspligt til maritime nød- og sikkerhedstjenester på Grønland.
"Den regulering kostede TDC 50 millioner kroner om året, og vi mente ikke, at det ikke var korrekt," forklarer Allan Bartroff, der fik sat møder op med EU-embedsmænd for at forhøre sig, om den danske regulering nu også kunne være i tråd med EU-lovgivningen.
EU var på TDC's side i sagen, der startede i i 2010 og endte i 2013, efter en masse korrespondance mellem EU og den danske regering.
TDC fik medhold i sin klage, og sparer derved cirka 50 millioner kroner om året.
Samtidig har TDC indledt en retssag mod den danske stat, for at teleselskabet kan få godtgjort op mod 150 millioner kroner, som det har kostet TDC siden 2010 at finansiere disse tjenester i Grønland.
"Vi har finansieret forbindelserne i længere tid, men en eventuel kompensation er først gældende, når man går indsigelser," forklarer Allan Bartroff.
Dermed kan man roligt konstatere, at Allan Batroffs flybillet til Bruxelles i 2010 har tjent sig hjem igen.
Læs også:
Se listen: Så vildt presses EU-politikere af it-firmaernes EU-folk