Sidste år brokkede Skype sig til EU-Kommissionen over, at nogle teleselskaber, eksempelvis svenske 3, havde forbudt brug af deres VoIP-tjeneste på mobilen.
Nu går EU-kommissær for den digitale dagsorden, Neelie Kroes, i brechen for fri konkurrence på internetudbydernes netværk.
"Jeg er fast besluttet på at sikre, at borgere og virksomheder i EU kan nyde fordelene ved et åbent og neutralt internet uden skjulte restriktioner og til de hastigheder, som deres internetudbyder har lovet," siger Neelie Kroes i en erklæring.
Hun iværksætter en undersøgelse, der skal vise, hvordan internetudbydere i hele Europa forholder til det kontroversielle emne netneutralitet. Det er BEREC, unionens teleagentur, der skal undersøge, om internetudbyderne eksempelvis blokerer eller sløver specifikke, lovlige internettjenester. Kommissæren anerkender dog, at teleselskaber kan være tvunget til "traffkprioritering", specielt i tilfælde af flaskehalser i travle perioder på nettet. Det er eksempelvis en funktion, der gør at lyd kommer før billeder, så brugeren får den mest optimale oplevelse, hvis al dataen ikke kan nå frem til tiden.
Truslen er tung regulering
Hvis kommissæren er utilfreds med resultatetet af undersøgelsen, der forventes færdig senere i år, truer hun med regulering fra EU. Det er en alvorlig trussel over for en branche, som traditionelt har arbejdet hårdt for at undgå specifik detailregulering fra Bruxelles.
Som det er lige nu, hvor EU's telekompakken træder i kraft 25. maj, skal de enkelte medlemslande arbejde for, at deres borgere kan tilgå og benytte tjenester efter deres eget valg. Det er altså blot nogle højtflyvende principper, som lige nu gælder.
I Danmark har Folketinget dog vedtaget en paragraf i den nye telelov, der giver videnskabsministeren lov til at vedtage regler for netneutralitet. Den slet skjulte trussel, som ligger i gummiparagraffen, fik for to uger siden de danske teleselskaber til at vedtage et sæt fælles brancheprincipper, som dog giver de enkelte internetudbydere mulighed for at diskriminere internettjenester i specifikke abonnementer, hvor forbrugeren dog er orienteret om forskelsbehandlingen. Så vidt vides har ingen danske internetudbydere dog planer om at diskriminere specifikke tjenester såsom Skype.
De værktøjer, som EU-kommissæren truer med at tage i brug, er enten uformelle retningslinjer eller nye lovkrav fra Bruxelles. Alt efter behov.
"Hvis dette viser sig at være utilstrækkeligt, er jeg klar til at forbyde blokering af lovlige tjenester eller applikationer," siger EU-kommissæren.
Hun skal dog, inden eventuelle nye lovkrav skulle træde i kraft, have opbakning fra både EU's medlemslande og EU-Parlamentet, som tidligere i forbindelse med de lobbyist-ombejlede forhandlinger om telekompakken afviste at indføre stramme krav på området.
I USA, hvor konkurrencen på telemarkedet er mindre end i Europa, er netneutralitet et langt mere omdiskuteret emne. De amerikanske telemyndigheder FCC har vedtaget nye regler for netneutralitet, mens republikanerne indtil videre uden held har forsøgt at sætte en stopper for reguleringen, som de anser for at være unødvendig.