Google bruger flere penge på politikere

Google er blandt de it-firmaer der bruger mest på politikere.

Google er godt på vej til at overhale Microsoft som det it-firma der bruger flest penge på at påvirke amerikanske politikere. På bare få år er Googles lobby-budget gået fra marginalt til omfattende. I fjerde kvartal sidste år brugte Google faktisk flere penge på, at overbevise politikerne end noget andet it-firma fra Silicon Valley, skriver avisen The Times.

Google brugte over fire millioner dollars sidste år, hvilket gør Google til et af de fem største lobbyisme firmaer fra it-industrien.

Det er Centre for Responsive Politics der har analyseret tallene. De mener, at forklaringen er, jo mere dominerende Google bliver, desto flere politiske sager støder firmaet ind i.

"Google er gået fra at være en lille spiller på den politiske bane til at blive en af de største politiske magtfaktorer blandt teknologifirmaer. Der er mere på spil for Goolge nu. De er involveret i mange forskellige forretninger, og som alle andre virksomheder, vil Google sikre sine interesser," siger Dave Levinthal fra Centre for Responsive Politics.

Google har på det seneste været involveret i sager om samhandel, skat, konkurrenceforvridning, energi, annoncering og telespørgsmål.

I manges øjne har Google også sværere og sværere ved at efterleve mantraet Don't be evil. For kritikerne har Google forlængst besudlet ungdommens idealer, og er i dag det firma der i højest grad komprimiterer retten til privatliv. Googles strategiske opkøb og fussionsplaner med konkurrende firmaer som Yahoo har også flere gange været under lup af myndighederne.

Google har ikke kun lobbyister i Washington, men også i en række europæiske lande og i EU. En talsmand for Google siger, at pengene bliver brugt på at sikre et "frit og åbent internet."

"Regeringer og myndigheder har meget stor indflydelse på muligheden for at få information online," uddyber talsmanden.

Netop nu bliver Googles planer om, at digitalisere alle bøger i amerikanske biblioteker undersøgt. Myndighederne har allerede en gang vendt tommelfingeren ned for planerne. Google er også dybt involveret i censurproblematikken i Kina.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere