Mærsk-selskab overvejer tysk offensiv

It-driftsselskabet DMdata, en del af Mærsk Data Gruppen, har haft succes med at overtage et svensk driftscenter. Nu overvejer direktøren, der er kommet op på at lede 800 medarbejdere, at åbne i Tyskland.

It-driftsselskabet DMdata, der har A.P. Møller - Mærsk og Danske Bank som hovedejere, fik udvidet forretningen over på den anden side af sundet og fik næsten 200 nye ansatte i 2003. Næste mål er måske Tyskland.

Trods en række investeringer holdt resultatet sig tæt på de 100 millioner kroner, og i det hele taget har tidens smalhals ikke bidt på Brøndby-selskabet, der har et aggressivt vækstmål for 2004.

- Vores segment er ikke så følsomt over for konjunktursvingninger, for vi indgår gerne længerevarende aftaler. Samtidig er outsourcing-området i stigning, siger DMdatas direktør, Flemming L. Jensen.

En stor del af væksten er kommet fra opkøbet af halvdelen af det svenske driftsselskab WDM Nordic Computer Management, som er DMdatas første driftscenter uden for Danmark.

Det har betydet 125 flere ansatte, og overtagelsen af Sonofons it-drift gav yderligere 60 mand i virksomheden. Samtidig har DMdata selv ansat flere medarbejdere, forklarer Flemming L. Jensen.

DMData A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning1.7981.379
Bruttofortjeneste718,3532,5
Resultat før skat 138,5144,6
Resultat95,8100,7
Egenkapital327,5250,7
Antal ansatte805594
Han vurderer, at en vækst på under 30 procent i år vil være uacceptabel for DMdata, som indgår i Mærsk Data Gruppen. For hele outsourcing-branchen forventes der en vækst omkring 10-12 procent.

Tænder på Tyskland

Efter den svenske etablering har DMdata fået blod på tanden og overvejer seriøst at etablere sig i Tyskland.

- Der er meget at lave i Tyskland, og vi kan ikke udelukke det som en spændende mulighed, siger direktøren.

Endnu har man dog ikke seriøse overvejelser om at tage springet uden for Europa, selv om ordet outsourcing for mange er blevet lig med Indien.

Flemming L. Jensen er ikke fremmed for tankegangen, for han var selv med til at etablere Mærsk Datas afdeling i Indien i 1997.

- Vi skal naturligvis holde øje med de tendenser, der er på det område, men det er ikke vores segment, der trækker mest i den retning. It-drift kræver en meget stabil infrastruktur, men vi vil selv tage teten, hvis vi ser, at tingene begynder at trække i den retning, siger direktøren.

Sikkerhedsområdet er til gengæld allerede nu et klart satsningsområde for DMdata. Dattervirksomheden DM Save rådgiver om trusselsbilleder i forhold til it-sikkerhed og har fået vind i sejlene med salg af en række sikkerheds-produkter.

Desuden ejer DMdata en tredjedel af den elektroniske rudekuvert-satsning E-Boks, som tabte 13 millioner kroner i 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere