Europæerne vilde med smartphones

Europæerne har aldrig tidligere købt så mange lommecomputere og smartphones som i de første tre måneder af 2004. Det har analysevirksomhederne IDC og Canalys regnet sig frem til. De er dog ikke helt enige om, hvor mange der er blevet solgt, hvor stor væksten er, eller om Nokia har haft succes eller fiasko.

Analysevirksomhederne IDC og Canalys er enige om, at europærerne har hevet flere lommecomputere og avancerede mobiltelefoner - såkaldte smartphones - ned af butikshylderne i de første tre måneder af 2004 end nogensinde før.

Men hvor britiske Canalys har regnet sig frem til, at væksten er på hele 62 procent, så mener IDC, at der "kun" er blevet solgt 25 procent flere PDA'er og smartphones i år end i fjor.

Canalys opgør, at der blev solgt over 2,5 millioner apparater i Europa, Mellemøsten og Afrika i årets tre første måneder, mens IDC har regnet sig frem til, at der røg 1,5 millioner lommecomputere og avancerede mobiltelefoner over disken.

IDC har dog kun regnet Europa med, hvilket forklarer en del af forskellen. Samtidig er der stor forskel på, hvilke kriterier analysevirksomhederne anvender, når de udnævner en mobiltelefon til smartphone.

Hos Canalys er definition så svag, at stort set alle mobiler, der kan bruges til andet end at telefonere, får betegnelsen smartphone. IDC har lidt skrappere krav. Telefonen skal blandt andet kunne hente og køre applikationer fra nettet og være i stand til at lagre ny data.

Nokia - succes eller fiasko?

Begge analyseselskaber er enige om, at salget af smartphones vokser hurtigere end salget af lommecomputere. Canalys mener, at markedet er vokset med 83 procent, mens IDC holder sig til mere beskedne 35 procent.

Canalys har regnet sig frem til, at Nokia har haft et godt kvartal, hvor finnerne har solgt 89 procent flere smartphones end sidste år. Samtidig har Nokia øget sin markedsandel fra 71 til knap 74 procent.

IDC er mere på linje med Nokia selv, der i sidste uge meldte om skuffende omsætning i årets tre første måneder. På trods af, at finnerne solgte 19 procent flere telefoner end sidste år, faldt omsætningen med 15 procent. IDC mener, at både Nokia og Sony Ericsson, på trods af øget salg og efterspørgsel, ikke var i stand til at tjene flere penge på telefonerne.

- Organisatoriske restruktureringer og ændringer i forretningsgangene har helt sikkert hæmmet Nokias evne til at være lige så effektive i dette kvartal som tidligere, siger analytiker Andrew Brown fra IDC.

Begge analysevirksomheder vurderer, at Hewlett-Packard har formået at bevare sin førende position på markedet for lommecomputere foran ærkerivalen Palm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere