Mandrake udsender version 10 på dansk

Det franske firma Mandrakesoft har udsendt version 10 af sin Linux-distribution Mandrake. Den nye version leveres sammen med flere programmer på dansk.

Linux-distributøren Mandrakesoft har netop frigivet version 10.0 af Mandrake Linux. Den nye version indeholder den nye 2.6-kerne af open source styresystemet samt flere programmer på dansk.

Mandrake Linux, som udgives af det franske firma Mandrakesoft, er kendt som en af de mest brugervenlige Linux-distributioner. Det har gjort distributionen populær blandt andet som en Linux til begyndere.

Den nye version indeholder de næsten obligatoriske forbedringer. Det vil sige den nyeste kerne, version 2.6, samt opdaterede versioner af de grafiske brugerflader KDE og Gnome.

Det er muligt at vælge dansk som sprog under installationen af Mandrake, og i version 10.0 er der tilføjet danske versioner af blandt andet webbrowseren Mozilla og kontorpakken Openoffice.

Derudover er en lang række af de øvrige programmer i pakken ligeledes oversat til dansk.

Som med flere andre Linux-distributioner får man både programpakker med, som er rettet mod arbejdsstationer, hjemme-pc'er, servere og tynde klienter.

Det betyder, at brugerne direkte fra installationspakken har adgang til firewall, spam-beskyttelse, webserver- og postserver-software og mulighed for at kommunikere med Windows-baserede lokalnetværk.

Mandrake Linux 10.0 kan hentes gratis fra internettet.

Relevant link

Mandrakesoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere