Teledanmark.dk hacket

Hjemmesiden teledanmark.dk blev i løbet af natten til onsdag overtaget af en hacker. Det betød, at adressen i stedet for at omstille brugeren til TDC's hjemmeside viste en hilsen fra hackeren.

Hjemmesiden www.teledanmark.dk er blevet hacket i en såkaldt 'defacement' eller webgraffiti. Hjemmesiden, som normalt henviser til TDC's forside, er udskiftet med en hilsen fra en hacker, som kalder sig Afrom4n.

- Der er sket en dybt beklagelig menneskelig fejl i forbindelse med en systemopdatering. Det er virkelig beklageligt, fordi vi lever af det her. Det er ikke noget, vi er glade for, siger onlinedirektør Per Rasmussen fra TDC.

Han oplyser, at serveren kun bliver brugt til at omdirigere de brugere, som stadig kommer til TDC's websted via den gamle adresse.

Langt ude i periferien

- Serveren ligger langt ude i periferien i forhold til vigtigheden af vores systemer. Derfor har der ikke været tilstrækkeligt fokus på procedurerne. Men det har på ingen måde kompromitteret vores interne sikkerhed. Ingen interne systemer er blevet berørt, forsikrer Per Rasmussen.

TDC vil nu stramme op på de procedurer, som medarbejderne skal følge, når de arbejder med it-systemerne, så fejlen ikke gentager sig.

Det er ikke første gang, at en hjemmeside hos TDC bliver hacket. I januar i år gik det ud over forsiden på TDC's portal for discountmobilproduktet Mixit, hvor en hacker udnyttede en række sårbarheder til at udskifte forsiden med en hilsen til TDC.

Teledanmark ændrede i december 2000 navn til TDC, og siden selskabet i maj 2001 fik overdraget domænenavnet tdc.dk, har hjemmesiden teledanmark.dk henvist til tdc.dk. Indtil der altså kom en hacker forbi.

Sådan så hjemmesiden www.teledanmark.dk ud her til morgen, efter en hacker havde udskiftet den sædvanlige henvisning til TDC's hovedside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere