Fynsk webudvikler på vej med NASA-salg

Den lille fynske web-udvikler Digieyez tjente sidste år 617.000 kroner på at levere video over nettet til blandt andet DR og TV 2. Nu er selskabets videoprodukt salgsklart til erhvervsmarkedet, hvor der allerede er tre danske købere. Det store håb er at slå igennem i udlandet, hvor NASA kan være blandt de første kunder.

Både Danmarks Radio, TV 2 og københavnske Localeyes bruger software fra den lille fynske web-udvikler Digieyez, når de skal håndtere digital video, og det gav sidste år et fynsk overskud på 617.000 kroner.

Udviklingen har betydet, at omsætningen på videodelen for første gang oversteg Digieyez' andet forretningsområde, som er programmet Netmanager til styring af indhold på websider (CMS), der blandt andet bruges af FDB.

I alt solgte Digieyez sidste år for et lille to-cifret millionbeløb, mens bruttofortjenesten blev på 5,8 millioner kroner.

- Vi er tilfredse, for vi har opbygget en del immaterielle rettigheder i løbet af året. Det drejer sig primært om vores medieredigeringspakke, der er blevet gjort noget mere salgsklar, siger Søren Dolberg, der er en af de tre ejere af selskabet.

Video sælges over nettet

Produktet Digizuite kan både bruges til at administrere digital video og til at distribuere det over internettet. Det bruger københavnske Localeyes for eksempel, når selskabet over nettet sælger aktuelle optagelser i høj kvalitet til TV 2 og formiddagsavisen B.T.

Digieyez A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning--
Resultat af primær drift (EBIT)0,91,0
Resultat før skat 0,91,0
Resultat0,60,7
Egenkapital1,51,3
Antal ansatte1212
Hidtil har det krævet en del arbejde for store tv-selskaber som Danmarks Radio og TV 2 at implementere videoproduktet fra Digieyez, men det går ikke, når der skal sælges til erhvervsmarkedet.

Derfor er produktet videreudviklet i en firmaversion, så virksomheder på under en måned kan implementere softwaren og bruge den til at administrere og distribuere blandt andet reklamefilm og instruktionsvideoer over nettet.

Tre virksomheder har indtil videre købt produktet ? heriblandt køkkenfirmaet HTH og Jensens Bøfhus ? mens to nye kunder snart kommer til. Produktet koster i størrelsesordenen 200.000 kroner, og en af kunderne vil bruge det til at åbne sin egen tv-kanal på nettet.

Satser på eksport

De største forhåbninger ligger til salg i udlandet efter en aftale med det amerikanske firma Viewcast om at sælge en del af Digieeyez' produkt sammen med Viewcasts eget videoprogram.

Den første kunde kan blive NASA, som vil kunne bruge programmet til at optage tv-kanaler og overvåge alle nyhedsindslag, hvor den amerikanske rumorganisation bliver nævnt.

Hver enkelt licens sender dog kun få tusinde kroner tilbage til Fyn, og der skal derfor volumen på salget, hvis der skal et stort udbytte ud af det.

De penge ville i så fald hurtigt finde nytte hos de 15 ansatte i Digieyez, som i dag er nødt til at spare på eksportfremstød og udvikling for overhovedet at få et plus på bundlinjen.

- Lige nu balancerer vi det af, så har vi et overskud, der er passende, og skruer så op og ned for omkostningerne til udvikling i forhold til det, for vi har ingen eksterne investorer, siger Søren Dolberg.

De to andre medejere af Digieyes er Jimmy Madsen, som tidligere har arbejdet med infrastruktur i TV 2, og John Burke-Hansen, der arbejdede sammen med Søren Dolberg i Dolberg Data, som blev solgt til EDB Gruppen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere