Endnu flere penge til it i politiet

Regeringen sætter nu yderligere 1,8 milliarder kroner af til politiet, herunder til at styrke it-indsatsen. Der vil for første gang blive åbnet for, at alle ansatte i politiet får egen mail-adresse, og borgerne skal kunne følge politiets arbejde via internet, lyder forslaget fra Justitsministeriet.

Endnu en stor bevilling er på vej til politiet, som blandt andet skal bruge den til at opgradere de kritiserede it-systemer.

I år får politiet yderligere 523 millioner kroner bevilget, og over de næste tre år vil der blive lagt i alt 1,8 milliarder kroner ekstra i ordensmagtens kasse.

- Det er vigtigt, at politiet hele tiden er i stand til at følge kriminalitetsudviklingen, også på it-området. Det sikres i aftalen blandt andet via tilførslen af flere betjente og nye midler til it-systemer, siger justitsminister Lene Espersen (K).

Der er flertal for forslaget mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som har forhandlet om flerårsaftalen for politiet og kriminalforsorgen gennem den seneste tid.

I år skal ressourcerne først og fremmest gå på at sikre optimal drift af it-systemerne i de 24 politikredse, der ikke har fået deres it-systemer optimeret endnu. Det betyder blandt andet, at al hardware skal udskiftes, og at netværkene skal udbedres.

Fra 2005 skal borgerne desuden have mulighed for via internet at følge med i politiets indsats og resultater på forskellige områder, samt sammenligne mellem forskellige politikredse.

Der skal bruges penge på at udbygge og forbedre politisystemerne POLTID, et ressourceregistreringsværktøj, sagshåndteringssystemet POLSAS samt POLIS, Politiets ledelsesinformationssystem. Desuden skal politiet indføre et nyt system til personaleadministration.

Endelig skal alle politiansatte have email-adgang, lyder det i forslaget fra Justitsministeriet.

I 2003 blev der afsat ekstra 200 millioner kroner alene til it i politiet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere